Løbetosset.dk Posts

oktober 25, 2018 / Løbsberetning

Whatever it takes. ‘Cause I love the adrenaline in my veins. I do whatever it takes. ‘Cause I love how it feels when I break the chains. Omkvædet fra “Whatever it takes” kører på repeat i hovedet, da jeg står op. Klokken er 6.00 og der er 3½ time til start. Kroppen kører nærmest på autopilot, men hovedet er fyldt af en masse tanker. Jeg er ét stort miks af følelser; på den ene side er det en lettelse, at det endelig er blevet ‘race day’, på den anden side er det helt vildt angstprovokerende. Nu gælder det sgu – uanset om jeg er klar eller ej så skal jeg løbe marathon på under tre timer om ganske få timer. Det siger jeg til mig selv, udtryk som “forsøge” eller “prøve” eksisterer ikke i dag. Der er ikke noget, der hedder “at håbe på” eller “at drømme om” – nej jeg skal, jeg kan og jeg gør!

oktober 20, 2018 / Løbetræning

Det er en af de dage, jeg har det lidt ambivalent med. Den er super vigtig, fordi jeg for alvor skal være ‘fornuftig’, i alt hvad jeg foretager mig – og lad mig bare være ærlig, det falder mig ikke altid lige naturligt. Lad nu være med at trave byen tynd og lege turist. Sørge for at drikke rigeligt igennem hele dagen. Spis det rigtigt – og ikke for meget af det. Få styr på de sidste ting omkring påklædning, og transport, så det hele er klar til søndag. På den anden side er den her dag bare meget til overs! Den skal bare overstås, så det kan blive søndag morgen. For søndag morgen er velkendt og alt har sin plads. Rutinen tager over; jeg står op, tager et bad, spiser min morgenmad, inden jeg tager løbetøjet på og begiver mig af sted imod startlinjen. Om mindre end 24 timer har forløsningen indfundet sig, om mindre end 24 timer vil det stå klart om målet er nået. Jeg føler mig som et barn juleaftensdag, der næsten ikke kan være i kroppen af spænding – og det er præcis sådan, det skal være!

oktober 17, 2018 / Løbetræning

Det at løbe marathon fylder meget i mit hoved for tiden. Måske det fylder lidt mere, end hvad godt er? Jeg er jo bare en gennemsnitslig motionsløber, der gerne vil bevise overfor mig selv, at jeg kan løbe en given distance indenfor en fastsat tidsramme. Vel og mærke en tidsramme, jeg selv har bestemt mig for. En tidsramme der er himmelråbende ligegyldig, for når alt kommer til alt, så er der jo ikke noget på spil. Intet ændre sig i verden på søndag – uanset om det tager mig 2 timer og 59 minutter eller 3 timer og 1 minut at komme i mål. Det betyder ikke en skid, og alligevel betyder det en hel masse – i hvert fald i mit hoved. Det er race week, og inden længe går starten til årets løb for mig!

oktober 12, 2018 / Løbenørderi

Marathon – den klassiske distance, der for mange af os motionsløbere nærmest har status af en enhjørning. Et næsten mytologisk fænomen der skal spores, fanges og tæmmes for til sidst med stor stolthed at blive vist frem. Men er marathon nu også den specielle distance, der kræver særlig seriøsitet omkring sin træning – eller er det blevet gjort mere specielt og ‘elitært’ end det egentligt behøver at være? Når alt kommer til alt er det jo ‘kun’ 42,2 kilometer, der skal tilbagelægges – og for de flestes tilfælde indenfor en tidsgrænse på 6 timer. Nu stikker jeg – med fare for at få et ordentligt hak i den – næsen frem og siger, at der er rigtigt mange, der tillægger det at gennemføre et marathon uforholdsmæssig stor ‘wow-faktor’.

juni 11, 2018 / Løbsberetning

Lørdag den 2. juni har det seneste halve år har været en dato, som jeg har glædet mig helt ubeskriveligt meget til – og på én og samme gang også har frygtet lidt. På årets anden sommer dag ifølge kalenderen – hvad end det så måtte betyde denne sommer – ville jeg stille til start til den største fysiske udfordring, jeg nogensinde har udsat mig selv for; at løbe så langt så muligt på 12 timer. I takt med at juni kom tættere på blev det mere og mere konkret, hvad det var, som jeg havde meldt mig til – og en snigende bekymring blandet med en stor del ‘forventningens glæde’ begyndte at brede sig i kroppen. Var jeg mon klar? Hvordan ville det være, at løbe på den kun 1,987 kilometer “lange” rundstrækning? Ville jeg kunne svinge mig selv mentalt op til at forsætte i alle 12 timer? Nu er det ovre, trætheden i benene er ved at være på retræte og tæerne er knap så ømme – det er blevet tid til løbsberetningen fra mit første 12 timers løb, hvor 24 Timer Ved Havet leverede fantastiske rammer for en super dag i løbesko.

juni 1, 2018 / Ultraløb

Lige knap 206 æg! Det er hvad jeg ifølge Dirch Passer kan nå at servere på 12 timer. På 12 timer kunne jeg også nå at flyve til Seattle, eller køre til Warszawa i Polen – men nej jeg er jo en løbetosse, så de 12 timer skal naturligvis bruges i løbesko. “Men Morten – hvor har du tænkt dig at løbe hen på de 12 timer?” Ingen steder egentligt jeg har tænkt mig at løbe rundt og rundt – og rundt. Og når jeg bliver træt at det, så tvinge mig selv til at forsætte de resterende 11½ time. I morgen kl. 12. lyder starten til mit første 12 timers løb – og jeg er lige nu ét stort miks af følelser omkring det. Jeg glæder mig super meget, jeg er helt vildt spændt, jeg er nervøs for hvad kroppen siger til det, og jeg frygter lidt hvordan hovedet reagerer. Kort sagt; alt er lige præcis som det skal være dagen før et ‘stort’ løb!

maj 22, 2018 / Løbetræning

I dag for to år siden kunne jeg for første gang kalde mig marathon finisher, det er også to år siden, at jeg lå på en båre ved samaritterne og mærkede, hvor ganske fantastisk ubehageligt det er, når kroppen er voldsomt dehydreret. Som jeg lå der – ja faktisk også resten af dagen hvor jeg havde det jævnt dårligt – forsvor jeg, at jeg nogensinde ville løbe et marathon igen. Sådan gik det ikke, og jeg vendte tilbage til gerningsstedet i 2017. Jeg ville have revanche, for selvom jeg gennemførte – og faktisk kun 19 sekunder langsommere end mit mål – så følte jeg stadig, at København skyldte mig noget. København skyldte mig et godt marathon. Et marathon hvor man kæmper med sig selv, og presser sig selv, men alligevel har en fantastisk oplevelse hele vejen – og det var lige præcis, hvad jeg fik! For 10 dage siden vendte jeg tilbage for at løbe mit 3. marathon. Det blev en helt fantastisk fest, hvor al fokus på splittider og personligt ego blev tilsidesat. Det blev en fest iblandt de mest fantastiske mennesker fra Team Tvilling Nordjylland. Det fik mig til at reflektere over den udvikling, som jeg har gennemgået som løber – og som person.

maj 4, 2018 / Inspiration

Hun er en af de mest inspirerende løbere jeg har mødt. Når man ser hende – som vi løbere jo ofte er – iklædt stramtsiddende løbetøj, ligner hun enhver anden frisk løber i tyverne, men den sort/hvide cammo trøje og de lange sorte tights gemmer på en historie. En historie om beslutsomhed og en viljestyrke som jeg er fuld af beundring over. For knap 2½ år siden vejede hun 150 kilo – på søndag løber hun sit første marathon til Copenhagen Marathon. Her er historien om Astrid, der uden besvær løber i pace 5.10/km og svarer uddybende på alle mine spørgsmål om hendes vægttab, om tankerne om det første marathon – og naturligvis hvordan hun på så kort tid er blevet klar til at løbe marathon.

april 10, 2018 / Anmeldelse

Nogle gange forsøger jeg at bilde mig ind, at løb ikke er en ‘udstyrssport’, og det er det jo i princippet heller ikke i sin reneste form. Alligevel bruger vi i den vestlige verden svimlende summer på løbegrej i alle mulige afskygninger, og jeg er bestemt ikke hellig. Der er bare noget over at få nyt lækkert grej, uanset om det er nye tights, sko eller en løberygsæk, der gør det lidt sjovere at komme ud af døren. I en lille måneds tid har jeg haft en vind- og vandtæt jakke med det lidet mundrette navn ‘at/c ultrashell waterproof jacket’ fra britiske Inov-8 til test. Her efter ca. 150 kilometer med den, er det blevet tid til en lille anmeldelse.

marts 16, 2018 / Løbetræning

“Danmark er verdens største maratonnation” – sådan skrev Politikken tilbage i 2013. Om det stadig er sandt skal jeg lade være usagt, men én ting er sikkert; vi er blevet mange flere, der kan kalde os marathon-finishers siden da. Hvor den legendariske distance på 42,195 kilometer for 10-15 år siden overvejende blev løbet af elite og sub-elite løbere, så er det i dag en distance, som bliver gennemført af motionsløbere i alle aldre og med vidt forskellig træningsmæssig baggrund. Ja man fristes næsten til at sige, at det er blevet mainstream at gennemføre et marathon. Og når man ser på, at der er mange ‘helt almindelige’ familiefædre og -mødre med en travl hverdag, der i løbet af et år gennemfører 5-10 stykker – ja så er der måske noget om det. Jeg er ikke en af dem, jeg er faktisk ganske uerfaren indenfor marathonløb – men det skal da ikke afholde mig fra at dele ud af de erfaringer, som jeg har gjort mig. Erfaringer fra en marathon debutant.