Kategori: Løbetræning

januar 9, 2017 / Løbenørderi

En søgning på ordene “Løb langsomt for at løbe hurtigt” på Google giver 315.000 resultater. Tophits tæller blandt andet overskriften “Derfor skal du løbe langsomt for at blive hurtigere” fra Berlingske. Det er muligvis noget af forklaringen på, at der ofte er løbere – nye som gamle – der stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også giver mening? Og nej! Det giver ikke mening at løbe langsomt hele tiden, hvis du blive en hurtigere løber. Men det ér der altså heller ingen, der anbefaler. Første uge af 2017 er overstået, og det er igen blevet tid til at nørde løbetræning.

oktober 23, 2016 / Løbenørderi

Jeg fatter ikke, at du kan/vil/gider løbe så langt/så ofte. Det er efterhånden ikke en sætning, der er fremmed at høre, og den har fået mig til at overveje hvorfor egentligt. Hvorfor bruger jeg halvanden time før arbejde på at tilbagelægge en distance på den (tæt på) langsomste mulige måde? Det giver ikke mening! Det er blevet mørkt, og tid til mørke- ja næsten eksistentielle – løbs-tanker!

Det ville være svært overskudsatgigt, hvis jeg sagde, at jeg løber, fordi det er fedt, det gør mig godt og fordi jeg kan. Virkeligheden er, at jeg er godt tilpas, når jeg har været ude og løbe – men når uret vibrerer ti minutter i seks en mandag morgen og fortæller mig, at jeg skal op og løbe inden arbejdsdagen begynder, ja så er der et stykke vej til “det er fedt”. Jeg må tilstå, at jeg ikke ligefrem ser frem til hvert træningspas, og jeg har det nogle gange anstrengt med tanken om, at jeg skal ud og løbe. Men åh hvor jeg nyder følelsen, når jeg har været ude og løbe. Jeg har besejret et ukendt (og ligegyldigt) antal sofaryttere, og det tæller (ikke i noget regnskab men) i min bevidsthed!

september 16, 2016 / Løbetræning

Sommeren er ved at være overstået, det kan man kende på to ting; DHL Stafetten løber af stablen i de større byer landet rundt og solen går tidligt ned og sent op. Joh det er ved at være efterår – og selvom vi nyder godt af en sjældent varm September, så kan vi ikke undgå at mærke det. Det er en tid, hvor det er nemt at bilde sig selv ind, at man næsten ikke kan nå at løbe “For det bliver jo snart mørkt”. Men det er jo egentligt noget pjat, en god pandelampe og en refleksvest er alt, hvad der behøves for at mane undskyldningerne til jorden. Det er midt September og tid til en update her på bloggen.

august 18, 2016 / Løbetræning

Den 6. november afholder Aalborg Atletik & Motion Salling halvmarton, hvor ruten er flad og med potentiale for en ny personlig rekord. Jeg har længe gerne ville under 1½ time på distancen, men har måtte erkende, at 4:16/km ikke har været muligt at holde hele vejen. Men nu skal det altså være, og som jeg skrev om tidligere, så er planen lagt. I mandags var det så, at jeg skulle begynde at føre planen ud i verden – men ferietid og en planlagt surftur til Malmö i weekenden har gjort, at jeg har måtte gå lidt drastisk til værks.

august 9, 2016 / Løbenørderi

Excel og træningsplaner er næppe noget, der skaber spontane jubel udbrud, men det er alligevel det, jeg vil bruge lidt tid på denne gang. Det der med træningsplaner har ikke rigtige været noget, som jeg har brugt tidligere. Min tilgang til løb har altid været, at det bare var på med skoene og så ellers give den fuld gas. En træningsplan kræver en eller anden struktur, der sikre, at man rent faktisk overholder den nogenlunde – også når den i weekenden siger 2 timers løb, og man egentligt mest af alt har lyst til at dumpe ned i sofa’en og zappe ligegyldigt TV. For mig var den magiske kombination excel og træningsplanerne fra “Løb som eliten” – og ja jeg ved godt det er super nørdet!

juni 13, 2016 / Løbetræning

Jeg har mange gange – og ved flere lejligheder – proklameret, at jeg aldrig kommer til at løbe maraton. Argumenter som “Det er simpelthen for langt“, “Jeg kan jo ikke disponere mit løb til den distance” og “Jeg gider ikke løbe i så lang tid” har været nemme at hive op af hatten. Alligevel blev de udsagn med tiden udtalt med mindre og mindre overbevisning i stemmen, og en dag i foråret 2015 hørte mig selv sige “Jeg skal med til Copenhagen Marathon næste år!”. Dorte kunne endnu en gang – let spottende – gentage mine egne ord for mig “Jeg kommer aldrig til at løbe maraton!” og spørge hvad der blev af det. Noget tilsvarende har jeg tidligere sagt om halvmaraton og måtte sluge igen – og nu gentager historien sig så endnu en gang.