Kategori: Maraton

oktober 25, 2018 / Løbsberetning

Whatever it takes. ‘Cause I love the adrenaline in my veins. I do whatever it takes. ‘Cause I love how it feels when I break the chains. Omkvædet fra “Whatever it takes” kører på repeat i hovedet, da jeg står op. Klokken er 6.00 og der er 3½ time til start. Kroppen kører nærmest på autopilot, men hovedet er fyldt af en masse tanker. Jeg er ét stort miks af følelser; på den ene side er det en lettelse, at det endelig er blevet ‘race day’, på den anden side er det helt vildt angstprovokerende. Nu gælder det sgu – uanset om jeg er klar eller ej så skal jeg løbe marathon på under tre timer om ganske få timer. Det siger jeg til mig selv, udtryk som “forsøge” eller “prøve” eksisterer ikke i dag. Der er ikke noget, der hedder “at håbe på” eller “at drømme om” – nej jeg skal, jeg kan og jeg gør!

maj 23, 2017 / Løbsberetning

Da uret vibrerer kl 05.30 søndag morgen er jeg egentligt allerede klar til at stå op, ikke at jeg har ligget vågen hele natten af spænding, jeg har faktisk sovet rigtigt godt – måske takket være den Ale No. 16 jeg tillod mig selv aftenen før? Kravler forsigtigt ud af sengen i et forsøg på ikke at vække Dorte, jeg tror umiddelbart det lykkedes, men lejlighedens gulv, der knirker bare man kigger på det, gør det ikke ligefrem nemmere. Jeg tager mig god tid på badeværelset, der er næsten fire timer til starten går, og alt hvad jeg skal nå, er at spise morgenmad og komme i tøjet. Da jeg sidder og spiser min skyr med musli og sipper til vandet og juicen, reflekterer jeg over den forestående udfordring. Virker knæene ikke lidt ømme? Og hælene føles som om, jeg har løbet 10 km barfodet på asfalt. Nej stop nu Morten, der er to timer til starten går – du kan sgu da ikke ramme muren allerede inden løbet er startet!

juni 16, 2016 / Løbsberetning

Alle 9383 deltagere der løb over startlinjen til dette års Copenhagen Marathon er blevet en unik oplevelse rigere. Nogle er sikkert blevet skuffede – blandt dem uden tvivl nogle af de omkring 800 deltagere, der måtte udgå. Andre har haft den bedste dag og måske endda sat ny personlig rekord. Nogle har disponeret deres løb på formidabel vis, imens andre er blevet presset på de sidste 10-12 km og måtte grave dybt for at kæmpe sig i mål. Min oplevelse af løbet er i virkeligheden lidt af det hele – når man som jeg er maraton debutant, så sætter man helt naturlig personlig rekord, når man gennemfører. Og gennemførte det gjorde jeg – men min målgang blev overhovedet ikke så stilfuld, som jeg havde visualiseret så mange gange på mine træningsture.