Tag: Aalborg

november 28, 2017 / Team tvilling

Min skønne hustru Dorte vil en gang imellem gæste-blogge her på siden. Artiklen her er første indlæg fra hende 🙂

Lige umiddelbart tænker man jo, at svaret må være nej. Men hvorfor er det så, at det er så populært at være en del af Team Tvilling, at der skyder flere og flere afdelinger op rundt om i både ind- og udland. Det håbede jeg at finde svar på, da jeg en råkold søndag formiddag i november trak i løbetøjet for at sætte Team Tvilling Nordjylland i stævne ved deres faste mødested; en garage i en baggård på Østerbro i Aalborg. En garage, der lige akkurat kan rumme alle afdelingens løbestole. Denne søndag er der dukket 4 handiatleter og 5 løbere op. 2 af de faste handiatleter er Sara Møller på 35, der som næsten altid bliver kørt af sin trofaste chauffør (og mor) Julle Møller, og Leah Oxbøll Nielsen på 37. Sara er født med en hjerneskade og er kognitivt udfordret. En fejloperation som 14 årig førte til, at hun ikke længere kunne gå samt at hun blev spastiker. Leah er født spastiker og har altid siddet i kørestol, hun tager selv den kolde tur fra Nørresundby til Aalborg på sin el-scooter.

september 2, 2017 / Halvmaraton

Hvad mon er den mest sandsynlige årsag til at komme træt og brugt hjem lørdag morgen kl. 05.00? At have været en tur i byen og danse og feste? Eller at have løbet en tur på en landingsbane badet i landingslyset? Indrømmet! Den første mulighed er uden tvivl den mest sandsynlige for mit vedkommende (Om end delen med at danse er relativt urealistisk 🙂 ), men sidste weekend var undtagelsen til reglen. Der er efterhånden ikke den løbe-fetish, som man ikke kan få udfyldt i lille Danmark – heller ikke at arrangere løb på en landingsbane midt om natten. Årets Runway Night Run var det tredje af sin slags – og foreløbigt det sidste – på Flyvestation Aalborg. I år var der mulighed for 5 km, 10 km og halvmarathon – så når man nu alligevel skal døje med at bukke sig ned og binde løbeskoene midt om natten, kan man vel lige så godt løbe en halvmarathon? 🙂

august 21, 2017 / Løbetræning

…så gælder det om at høre efter, ellers begynder den at råbe! Hvor jeg første gang hørte den sætning, kan jeg ikke huske, men der er noget om snakken. Det her er et indlæg, som jeg egentligt helst ikke ville skrive, men jeg kommer ikke udenom det. Det er blevet tid til revurdere planen for efteråret – ikke mindst planen for CPH Half. Siden Coast 2 Coast har jeg kæmpet lidt med at motivere mig selv til at komme af sted og få løbet ugens fire pas. Ikke så meget at undskyldningerne har fået overtaget, men tilpas meget til at skoene ikke er blevet snøret samme glæde som tidligere. Der er jo ikke noget unormalt i at miste motivationen lidt en gang imellem – og slet ikke på bagkanten af en milepæl i form af et løb – alligevel kom det lidt bag på mig. Indtil nu har jeg kunne holde mig selv motiveret ved løbende at indstille sigtekornet på et nyt mål, og så ellers arbejde hen imod det. Denne gang er det dog anderledes – og efter at have gået og tumlet lidt med det, gik det en dag op for mig hvorfor. Årsagen har sådan set været lidt foran næsen på mig i en længere periode, jeg har bare – mere eller mindre bevist – valgt at ignorere den…

marts 27, 2017 / Halvmaraton

Aalborg Øst Halvmaraton er lidt specielt for mig som løber, ikke fordi det er et stort fancy løb. Ruten, der snor sig igennem Aalborg Øst, er heller ikke den mest sceniske – og nåh jah det er bestemt ikke altid lige taknemmeligt at arrangere løb i slutningen af marts i Danmark. Men i 2015 var det mit første officielle halvmaraton, ja vel egentligt mit første traditionelle løb overhovedet. Dengang hed det New Balance Halvmaraton, og jeg stillede til start med en klar målsætning om at løbe hurtigt, i hvert fald hurtigere end min kammerat gjorde det foregående år. Her to år efter var der ingen planer om at løbe hurtigt – i hvert fald ikke i samme målestok – for i år satte Aalborg Øst Halvmaraton rammen for mit første officielle løb som løber for Team Tvilling Nordjylland. Vejret var skønt, ruten var hård og selskabet var fantastisk, sørme om det ikke er blevet tid til årets første løbsberetning!

december 31, 2016 / Alt det andet

Det hele startede vel egentligt i 2015, da jeg besluttede mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i Københavns gader til maj 2016. Uden helt at ligge mærke til det, har det ændret mig som løber. Jeg er gået hen og blevet en fuldblods løbetosse, der nørder i træningsplaner, carbo-loading og energi gels. Der er ikke mange timer tilbage af 2016, så et kort tilbageblik på året set med en løbetosses øjne, er vel på sin plads.

Mit løbe-2016 blev skudt i gang den 11. januar, og 19 ugers træning kulminerede i mit første maraton, som jeg trods varme og dehydrering gennemførte i 3.30.19. Det var en – på trods af dehydrering – fantastisk oplevelse, og jeg blev inspireret til at begynde bloggen her, der den 13 juni så sin første post omkring min træning op til selvsamme maraton.

november 9, 2016 / Halvmaraton

Bum så blev det efteråre! Weekendens Salling halvmaraton bød på masser af vind, lidt sne og slud og temperaturer der knap var over frysepunktet. I virkeligheden mest af alt et vejr, hvor argumenterne for at forlade stuen og brændeovnens varme ikke lå først for. Det var alligevel hvad 285 friske løbere gjorde søndag middag, et deltagerantal der jo på mange måder står i kontrast til de sidste par løb. Men man skal bestemt ikke underkende de små hyggelige løb, der er at finde rundt om i landet. Salling halvmaraton var meget fint organiseret med blandt andet medaljer og lækker suppe at varme sig på efter løbet.

juni 20, 2016 / Halvmaraton

Noget af det, jeg rigtigt godt kan lide ved løb er, at det ikke behøver være så skide kompliceret. Spænd skoene og løb en tur – kan det blive meget nemmere? Løb er blevet en folkesport i Danmark, hvor alle kan være med uanset alder og (stort set) fysik. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at det bugner med løb i alle afskygninger. Så hvordan vælger man et godt løb blandt alle de spændende løb, der findes? For mig handler det om at få noget, som jeg ikke selv kan få ved “bare” at løbe for mig selv en søndag eftermiddag – og lige præcis det kunne Aalborg Halvmarathon levere i år.