Tag: løb

august 21, 2017 / Løbetræning

…så gælder det om at høre efter, ellers begynder den at råbe! Hvor jeg første gang hørte den sætning, kan jeg ikke huske, men der er noget om snakken. Det her er et indlæg, som jeg egentligt helst ikke ville skrive, men jeg kommer ikke udenom det. Det er blevet tid til revurdere planen for efteråret – ikke mindst planen for CPH Half. Siden Coast 2 Coast har jeg kæmpet lidt med at motivere mig selv til at komme af sted og få løbet ugens fire pas. Ikke så meget at undskyldningerne har fået overtaget, men tilpas meget til at skoene ikke er blevet snøret samme glæde som tidligere. Der er jo ikke noget unormalt i at miste motivationen lidt en gang imellem – og slet ikke på bagkanten af en milepæl i form af et løb – alligevel kom det lidt bag på mig. Indtil nu har jeg kunne holde mig selv motiveret ved løbende at indstille sigtekornet på et nyt mål, og så ellers arbejde hen imod det. Denne gang er det dog anderledes – og efter at have gået og tumlet lidt med det, gik det en dag op for mig hvorfor. Årsagen har sådan set været lidt foran næsen på mig i en længere periode, jeg har bare – mere eller mindre bevist – valgt at ignorere den…

juni 22, 2017 / Ultraløb

Fredag ved solnedgang lyder startskuddet til årets Coast 2 Coast, og kl. 22.22, når starten går fra Skallerup Seaside Resort, begiver knap 4000 deltagere sig i ly af natten imod Frederikshavns skønne Palmestrand. Den korteste af ruterne er 50 kilometer, og har man mod på det, er der endda en 65 kilometer rute til de hardcore. Men det er slet ikke alt, for det er meget mere end et traditionelt løb, der er mulighed for både duatlon, landevejscykling, MTB cykling, rulleskøjter/ski – og så den version Dorte og jeg har valgt; Bike & Run. Konceptet for Bike & Run er ganske simpelt; to deltagere, én cykel og – for vores vedkommende – den lige vej på 50 kilometer.

februar 15, 2017 / Løbenørderi

2017 kommer til at byde på en masse kilometer i løbeskoene, det er der vel egentligt ikke noget nyt i!? Men lidt nyt er der alligevel under solen, jeg har nemlig fået fornøjelse af at blive løber i Team Tvilling Nordjylland. Indtil nu har min træning mest af alt været alene, og det bliver der faktisk ikke ændret så meget på, men et par gange om måneden kommer jeg til at træne sammen med de skønne mennesker fra Team Tvilling Nordjylland (TTN). Men det er ikke den eneste udfordring, der er i sigte. Der er jo en personlig rekord på både halv og fuld maraton, der skal forbedres, og så lige mit første ultra maraton på 50 km, der skal løbes. Træningsplanen er opdateret, og året er skemalagt med nærmest tysk disciplin, så 2017 kan bare komme an!

januar 9, 2017 / Løbenørderi

En søgning på ordene “Løb langsomt for at løbe hurtigt” på Google giver 315.000 resultater. Tophits tæller blandt andet overskriften “Derfor skal du løbe langsomt for at blive hurtigere” fra Berlingske. Det er muligvis noget af forklaringen på, at der ofte er løbere – nye som gamle – der stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også giver mening? Og nej! Det giver ikke mening at løbe langsomt hele tiden, hvis du blive en hurtigere løber. Men det ér der altså heller ingen, der anbefaler. Første uge af 2017 er overstået, og det er igen blevet tid til at nørde løbetræning.