Tag: Løbetræning

oktober 20, 2018 / Løbetræning

Det er en af de dage, jeg har det lidt ambivalent med. Den er super vigtig, fordi jeg for alvor skal være ‘fornuftig’, i alt hvad jeg foretager mig – og lad mig bare være ærlig, det falder mig ikke altid lige naturligt. Lad nu være med at trave byen tynd og lege turist. Sørge for at drikke rigeligt igennem hele dagen. Spis det rigtigt – og ikke for meget af det. Få styr på de sidste ting omkring påklædning, og transport, så det hele er klar til søndag. På den anden side er den her dag bare meget til overs! Den skal bare overstås, så det kan blive søndag morgen. For søndag morgen er velkendt og alt har sin plads. Rutinen tager over; jeg står op, tager et bad, spiser min morgenmad, inden jeg tager løbetøjet på og begiver mig af sted imod startlinjen. Om mindre end 24 timer har forløsningen indfundet sig, om mindre end 24 timer vil det stå klart om målet er nået. Jeg føler mig som et barn juleaftensdag, der næsten ikke kan være i kroppen af spænding – og det er præcis sådan, det skal være!

oktober 17, 2018 / Løbetræning

Det at løbe marathon fylder meget i mit hoved for tiden. Måske det fylder lidt mere, end hvad godt er? Jeg er jo bare en gennemsnitslig motionsløber, der gerne vil bevise overfor mig selv, at jeg kan løbe en given distance indenfor en fastsat tidsramme. Vel og mærke en tidsramme, jeg selv har bestemt mig for. En tidsramme der er himmelråbende ligegyldig, for når alt kommer til alt, så er der jo ikke noget på spil. Intet ændre sig i verden på søndag – uanset om det tager mig 2 timer og 59 minutter eller 3 timer og 1 minut at komme i mål. Det betyder ikke en skid, og alligevel betyder det en hel masse – i hvert fald i mit hoved. Det er race week, og inden længe går starten til årets løb for mig!

oktober 12, 2018 / Løbenørderi

Marathon – den klassiske distance, der for mange af os motionsløbere nærmest har status af en enhjørning. Et næsten mytologisk fænomen der skal spores, fanges og tæmmes for til sidst med stor stolthed at blive vist frem. Men er marathon nu også den specielle distance, der kræver særlig seriøsitet omkring sin træning – eller er det blevet gjort mere specielt og ‘elitært’ end det egentligt behøver at være? Når alt kommer til alt er det jo ‘kun’ 42,2 kilometer, der skal tilbagelægges – og for de flestes tilfælde indenfor en tidsgrænse på 6 timer. Nu stikker jeg – med fare for at få et ordentligt hak i den – næsen frem og siger, at der er rigtigt mange, der tillægger det at gennemføre et marathon uforholdsmæssig stor ‘wow-faktor’.

maj 4, 2018 / Inspiration

Hun er en af de mest inspirerende løbere jeg har mødt. Når man ser hende – som vi løbere jo ofte er – iklædt stramtsiddende løbetøj, ligner hun enhver anden frisk løber i tyverne, men den sort/hvide cammo trøje og de lange sorte tights gemmer på en historie. En historie om beslutsomhed og en viljestyrke som jeg er fuld af beundring over. For knap 2½ år siden vejede hun 150 kilo – på søndag løber hun sit første marathon til Copenhagen Marathon. Her er historien om Astrid, der uden besvær løber i pace 5.10/km og svarer uddybende på alle mine spørgsmål om hendes vægttab, om tankerne om det første marathon – og naturligvis hvordan hun på så kort tid er blevet klar til at løbe marathon.

marts 16, 2018 / Løbetræning

“Danmark er verdens største maratonnation” – sådan skrev Politikken tilbage i 2013. Om det stadig er sandt skal jeg lade være usagt, men én ting er sikkert; vi er blevet mange flere, der kan kalde os marathon-finishers siden da. Hvor den legendariske distance på 42,195 kilometer for 10-15 år siden overvejende blev løbet af elite og sub-elite løbere, så er det i dag en distance, som bliver gennemført af motionsløbere i alle aldre og med vidt forskellig træningsmæssig baggrund. Ja man fristes næsten til at sige, at det er blevet mainstream at gennemføre et marathon. Og når man ser på, at der er mange ‘helt almindelige’ familiefædre og -mødre med en travl hverdag, der i løbet af et år gennemfører 5-10 stykker – ja så er der måske noget om det. Jeg er ikke en af dem, jeg er faktisk ganske uerfaren indenfor marathonløb – men det skal da ikke afholde mig fra at dele ud af de erfaringer, som jeg har gjort mig. Erfaringer fra en marathon debutant.

januar 20, 2018 / Maraton

Januar bringer for mig altid en følelse af fornyet energi og stor optimisme omkring de mål og milesten, som året kommer til at byde på. For nogen drejer det sig om det ‘evigt tilbagevendende nytårsforsæt’ om at leve lidt sundere og motionere lidt mere. Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt har praktiseret at have nytårsforsætter, men årsskiftet bringer alligevel en form for naturlig afslutning på en træningssæson og starten på en ny. Så når nytårsklokkerne har lydt, de sidste raketter er skudt af og champagnen er drukket, så starter en frisk træningsplan, der er målrettet imod de mål, som året skal byde på. I år er ikke meget anderledes. Ganske som de foregående år har jeg brugt noget tid på at overveje, hvad jeg gerne vil med mit løb, og hvilke løb der skal være mine primære mål. Det er ingen hemmelighed, at jeg er på et punkt, hvor jeg er mere ‘tændt’ af tanken om at løbe ultraløb og marathons end af at løbe en hurtig(ere) halvmarathon – og det kommer mit 2018 løbeår i høj grad til at afspejle.

december 31, 2017 / Alt det andet

2400 kilometer – eller hvad der svarer til at køre fra København til Paris og tilbage igen – har jeg tilbagelagt i løbesko i 2017. Når jeg tænker på det på den måde, så virker det jo helt fjollet at løbe så langt. Nej så lyder det straks meget bedre, at sige 200 kilometer om måneden – det er jo kun fra Aalborg til Fredericia. 2017 har budt på mange gode løbeoplevelser, den bedste uden tvivl da jeg løb mit andet marathon i København, men året har også budt på skader og frustrationer over manglende motivation. Traditionen tro er det blevet tid til et kig tilbage på året, der er gået – og et kig på hvad 2018 kommer til at byde på!

november 28, 2017 / Team tvilling

Min skønne hustru Dorte vil en gang imellem gæste-blogge her på siden. Artiklen her er første indlæg fra hende 🙂

Lige umiddelbart tænker man jo, at svaret må være nej. Men hvorfor er det så, at det er så populært at være en del af Team Tvilling, at der skyder flere og flere afdelinger op rundt om i både ind- og udland. Det håbede jeg at finde svar på, da jeg en råkold søndag formiddag i november trak i løbetøjet for at sætte Team Tvilling Nordjylland i stævne ved deres faste mødested; en garage i en baggård på Østerbro i Aalborg. En garage, der lige akkurat kan rumme alle afdelingens løbestole. Denne søndag er der dukket 4 handiatleter og 5 løbere op. 2 af de faste handiatleter er Sara Møller på 35, der som næsten altid bliver kørt af sin trofaste chauffør (og mor) Julle Møller, og Leah Oxbøll Nielsen på 37. Sara er født med en hjerneskade og er kognitivt udfordret. En fejloperation som 14 årig førte til, at hun ikke længere kunne gå samt at hun blev spastiker. Leah er født spastiker og har altid siddet i kørestol, hun tager selv den kolde tur fra Nørresundby til Aalborg på sin el-scooter.

august 21, 2017 / Løbetræning

…så gælder det om at høre efter, ellers begynder den at råbe! Hvor jeg første gang hørte den sætning, kan jeg ikke huske, men der er noget om snakken. Det her er et indlæg, som jeg egentligt helst ikke ville skrive, men jeg kommer ikke udenom det. Det er blevet tid til revurdere planen for efteråret – ikke mindst planen for CPH Half. Siden Coast 2 Coast har jeg kæmpet lidt med at motivere mig selv til at komme af sted og få løbet ugens fire pas. Ikke så meget at undskyldningerne har fået overtaget, men tilpas meget til at skoene ikke er blevet snøret samme glæde som tidligere. Der er jo ikke noget unormalt i at miste motivationen lidt en gang imellem – og slet ikke på bagkanten af en milepæl i form af et løb – alligevel kom det lidt bag på mig. Indtil nu har jeg kunne holde mig selv motiveret ved løbende at indstille sigtekornet på et nyt mål, og så ellers arbejde hen imod det. Denne gang er det dog anderledes – og efter at have gået og tumlet lidt med det, gik det en dag op for mig hvorfor. Årsagen har sådan set været lidt foran næsen på mig i en længere periode, jeg har bare – mere eller mindre bevist – valgt at ignorere den…

maj 23, 2017 / Løbsberetning

Da uret vibrerer kl 05.30 søndag morgen er jeg egentligt allerede klar til at stå op, ikke at jeg har ligget vågen hele natten af spænding, jeg har faktisk sovet rigtigt godt – måske takket være den Ale No. 16 jeg tillod mig selv aftenen før? Kravler forsigtigt ud af sengen i et forsøg på ikke at vække Dorte, jeg tror umiddelbart det lykkedes, men lejlighedens gulv, der knirker bare man kigger på det, gør det ikke ligefrem nemmere. Jeg tager mig god tid på badeværelset, der er næsten fire timer til starten går, og alt hvad jeg skal nå, er at spise morgenmad og komme i tøjet. Da jeg sidder og spiser min skyr med musli og sipper til vandet og juicen, reflekterer jeg over den forestående udfordring. Virker knæene ikke lidt ømme? Og hælene føles som om, jeg har løbet 10 km barfodet på asfalt. Nej stop nu Morten, der er to timer til starten går – du kan sgu da ikke ramme muren allerede inden løbet er startet!