Tag: Løbetræning

maj 3, 2017 / Løbenørderi

Indrømmet! Den kommende tid vil bloggen nok i overvejende grad komme til at være lidt ensporet omkring marathon. Det er ét af tre løb i 2017, som betyder mest for mig. 130 timers løbetræning siden Salling Halvmarathon i november har været rettet imod Copenhagen Marathon. Nu er der mindre end tre uger til at resultatet af træningen kan ses i form af seks tal parvis opdelt med kolon imellem. Det vil gøre mig stolt og glad, hvis der står 03:09:59 eller mindre, men er jeg klar – og er det realistisk?

april 30, 2017 / Løbenørderi

Jeg kender følelsen alt for godt, jeg har sat mig et mål, arbejdet fokuseret hen imod det, og nu begynder det at kunne anes ude i horisonten. Her står jeg så nu, med en spirrende tvivl på egne evner og usikkerhed på om jeg nu også kan indfri forventningerne. Ikke alle andres forventninger, men mine egne – dem der er blevet sagt højt og dem der mest af alt kun findes i mit hovedet. Der er tre uger til den 38. udgave af Copenhagen Marathon, det er faktisk lige om hjørnet!

januar 9, 2017 / Løbenørderi

En søgning på ordene “Løb langsomt for at løbe hurtigt” på Google giver 315.000 resultater. Tophits tæller blandt andet overskriften “Derfor skal du løbe langsomt for at blive hurtigere” fra Berlingske. Det er muligvis noget af forklaringen på, at der ofte er løbere – nye som gamle – der stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også giver mening? Og nej! Det giver ikke mening at løbe langsomt hele tiden, hvis du blive en hurtigere løber. Men det ér der altså heller ingen, der anbefaler. Første uge af 2017 er overstået, og det er igen blevet tid til at nørde løbetræning.

december 31, 2016 / Alt det andet

Det hele startede vel egentligt i 2015, da jeg besluttede mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i Københavns gader til maj 2016. Uden helt at ligge mærke til det, har det ændret mig som løber. Jeg er gået hen og blevet en fuldblods løbetosse, der nørder i træningsplaner, carbo-loading og energi gels. Der er ikke mange timer tilbage af 2016, så et kort tilbageblik på året set med en løbetosses øjne, er vel på sin plads.

Mit løbe-2016 blev skudt i gang den 11. januar, og 19 ugers træning kulminerede i mit første maraton, som jeg trods varme og dehydrering gennemførte i 3.30.19. Det var en – på trods af dehydrering – fantastisk oplevelse, og jeg blev inspireret til at begynde bloggen her, der den 13 juni så sin første post omkring min træning op til selvsamme maraton.

august 18, 2016 / Løbetræning

Den 6. november afholder Aalborg Atletik & Motion Salling halvmarton, hvor ruten er flad og med potentiale for en ny personlig rekord. Jeg har længe gerne ville under 1½ time på distancen, men har måtte erkende, at 4:16/km ikke har været muligt at holde hele vejen. Men nu skal det altså være, og som jeg skrev om tidligere, så er planen lagt. I mandags var det så, at jeg skulle begynde at føre planen ud i verden – men ferietid og en planlagt surftur til Malmö i weekenden har gjort, at jeg har måtte gå lidt drastisk til værks.

juni 13, 2016 / Løbetræning

Jeg har mange gange – og ved flere lejligheder – proklameret, at jeg aldrig kommer til at løbe maraton. Argumenter som “Det er simpelthen for langt“, “Jeg kan jo ikke disponere mit løb til den distance” og “Jeg gider ikke løbe i så lang tid” har været nemme at hive op af hatten. Alligevel blev de udsagn med tiden udtalt med mindre og mindre overbevisning i stemmen, og en dag i foråret 2015 hørte mig selv sige “Jeg skal med til Copenhagen Marathon næste år!”. Dorte kunne endnu en gang – let spottende – gentage mine egne ord for mig “Jeg kommer aldrig til at løbe maraton!” og spørge hvad der blev af det. Noget tilsvarende har jeg tidligere sagt om halvmaraton og måtte sluge igen – og nu gentager historien sig så endnu en gang.