Tag: marathon

maj 23, 2017 / Løbsberetning

Da uret vibrerer kl 05.30 søndag morgen er jeg egentligt allerede klar til at stå op, ikke at jeg har ligget vågen hele natten af spænding, jeg har faktisk sovet rigtigt godt – måske takket være den Ale No. 16 jeg tillod mig selv aftenen før? Kravler forsigtigt ud af sengen i et forsøg på ikke at vække Dorte, jeg tror umiddelbart det lykkedes, men lejlighedens gulv, der knirker bare man kigger på det, gør det ikke ligefrem nemmere. Jeg tager mig god tid på badeværelset, der er næsten fire timer til starten går, og alt hvad jeg skal nå, er at spise morgenmad og komme i tøjet. Da jeg sidder og spiser min skyr med musli og sipper til vandet og juicen, reflekterer jeg over den forestående udfordring. Virker knæene ikke lidt ømme? Og hælene føles som om, jeg har løbet 10 km barfodet på asfalt. Nej stop nu Morten, der er to timer til starten går – du kan sgu da ikke ramme muren allerede inden løbet er startet!

maj 20, 2017 / Løbenørderi

Jeg sidder i toget og lytter til en podcast. Det er en god podcast, det er kompetente mennesker, der snakker om VO2Max, Carbo loading, Nike’s Sub2 projekt og løbetalentet Anna Møller. De snakker også om weekendens vejr, specielt hvordan temperaturen og luftfugtigheden bliver i morgen søndag. De snakker om en masse ting, som fylder i mit hoved – og har gjort det i noget tid efterhånden. Det kan lyde som noget negativt, noget der tynger mig – det er det ikke. Jeg må faktisk indrømme, at det er en tilstand, som jeg er en smule afhængig af at være i. Nogle kalder det at være fokuseret eller i zonen, jeg kalder det ‘Race mode’…

maj 14, 2017 / Løbetræning

Min plan involverer hverken gummihansker eller stetoskoper, der er ingen Franz Jäger pengeskabe og det kan næppes kaldes ‘kuppet over alle kup’. Men måske den alligevel har lidt til fælles med Egon Olsens planer. Den indeholder i hvert fald nøje planlagte tidsplaner, udvalgt tøj og generelt mange grundige overvejelser. Den indeholder også ting som Skyr, Carbo-loading og 32Gi Chews, som jeg ikke umiddelbart forestiller mig, at Egon ville inkludere i sine planer. Med lidt over en uge til, er det på tide at få styr på planen for dagene op til Copenhagen Marathon, men vigtigst af alt for selve dagen og løbet.

maj 3, 2017 / Løbenørderi

Indrømmet! Den kommende tid vil bloggen nok i overvejende grad komme til at være lidt ensporet omkring marathon. Det er ét af tre løb i 2017, som betyder mest for mig. 130 timers løbetræning siden Salling Halvmarathon i november har været rettet imod Copenhagen Marathon. Nu er der mindre end tre uger til at resultatet af træningen kan ses i form af seks tal parvis opdelt med kolon imellem. Det vil gøre mig stolt og glad, hvis der står 03:09:59 eller mindre, men er jeg klar – og er det realistisk?

april 30, 2017 / Løbenørderi

Jeg kender følelsen alt for godt, jeg har sat mig et mål, arbejdet fokuseret hen imod det, og nu begynder det at kunne anes ude i horisonten. Her står jeg så nu, med en spirrende tvivl på egne evner og usikkerhed på om jeg nu også kan indfri forventningerne. Ikke alle andres forventninger, men mine egne – dem der er blevet sagt højt og dem der mest af alt kun findes i mit hovedet. Der er tre uger til den 38. udgave af Copenhagen Marathon, det er faktisk lige om hjørnet!

februar 15, 2017 / Løbenørderi

2017 kommer til at byde på en masse kilometer i løbeskoene, det er der vel egentligt ikke noget nyt i!? Men lidt nyt er der alligevel under solen, jeg har nemlig fået fornøjelse af at blive løber i Team Tvilling Nordjylland. Indtil nu har min træning mest af alt været alene, og det bliver der faktisk ikke ændret så meget på, men et par gange om måneden kommer jeg til at træne sammen med de skønne mennesker fra Team Tvilling Nordjylland (TTN). Men det er ikke den eneste udfordring, der er i sigte. Der er jo en personlig rekord på både halv og fuld maraton, der skal forbedres, og så lige mit første ultra maraton på 50 km, der skal løbes. Træningsplanen er opdateret, og året er skemalagt med nærmest tysk disciplin, så 2017 kan bare komme an!

december 31, 2016 / Alt det andet

Det hele startede vel egentligt i 2015, da jeg besluttede mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i Københavns gader til maj 2016. Uden helt at ligge mærke til det, har det ændret mig som løber. Jeg er gået hen og blevet en fuldblods løbetosse, der nørder i træningsplaner, carbo-loading og energi gels. Der er ikke mange timer tilbage af 2016, så et kort tilbageblik på året set med en løbetosses øjne, er vel på sin plads.

Mit løbe-2016 blev skudt i gang den 11. januar, og 19 ugers træning kulminerede i mit første maraton, som jeg trods varme og dehydrering gennemførte i 3.30.19. Det var en – på trods af dehydrering – fantastisk oplevelse, og jeg blev inspireret til at begynde bloggen her, der den 13 juni så sin første post omkring min træning op til selvsamme maraton.

juni 16, 2016 / Løbsberetning

Alle 9383 deltagere der løb over startlinjen til dette års Copenhagen Marathon er blevet en unik oplevelse rigere. Nogle er sikkert blevet skuffede – blandt dem uden tvivl nogle af de omkring 800 deltagere, der måtte udgå. Andre har haft den bedste dag og måske endda sat ny personlig rekord. Nogle har disponeret deres løb på formidabel vis, imens andre er blevet presset på de sidste 10-12 km og måtte grave dybt for at kæmpe sig i mål. Min oplevelse af løbet er i virkeligheden lidt af det hele – når man som jeg er maraton debutant, så sætter man helt naturlig personlig rekord, når man gennemfører. Og gennemførte det gjorde jeg – men min målgang blev overhovedet ikke så stilfuld, som jeg havde visualiseret så mange gange på mine træningsture.

juni 13, 2016 / Løbetræning

Jeg har mange gange – og ved flere lejligheder – proklameret, at jeg aldrig kommer til at løbe maraton. Argumenter som “Det er simpelthen for langt“, “Jeg kan jo ikke disponere mit løb til den distance” og “Jeg gider ikke løbe i så lang tid” har været nemme at hive op af hatten. Alligevel blev de udsagn med tiden udtalt med mindre og mindre overbevisning i stemmen, og en dag i foråret 2015 hørte mig selv sige “Jeg skal med til Copenhagen Marathon næste år!”. Dorte kunne endnu en gang – let spottende – gentage mine egne ord for mig “Jeg kommer aldrig til at løbe maraton!” og spørge hvad der blev af det. Noget tilsvarende har jeg tidligere sagt om halvmaraton og måtte sluge igen – og nu gentager historien sig så endnu en gang.