Tag: Run to the beat

september 16, 2017 / Halvmaraton

Bliver du aldrig træt af at løbe på asfalt Morten? Joh måske en dag – men jeg er ikke kommer dertil endnu. Det er nu ikke helt et tilfælde, tro det eller ej men jeg forsøger faktisk at vælge løb, som har lidt unikt at tilbyde. Det kan være en tur på en landingsbane midt om natten, en løbefest med næste 20.000 deltagere, en tur under (Og over) Limfjorden – eller noget helt andet. I forrige weekend var det Struer, der havde indbudt til en hyggelig dag med løb i musikkens tegn. Programmet bød på løb med distancer fra 5 km til halvmarathon – og efterfølgende koncert med “Gulddreng”, “Lis Sørensen” og “Dúné”. Da Run to the Beat kom på min radar, tænkte jeg først, at det lød meget fedt, men også at den efterfølgende musik var ikke var noget, som jeg havde en større interesse i. Beslutningen om at deltage blev dog lidt nemmere at tage, da jeg fik tilbudt et startnummer til løbet – og så skulle man da være et skarn, hvis ikke man lige kunne løbe en halvmarathon sådan en lørdag…

august 21, 2017 / Løbetræning

…så gælder det om at høre efter, ellers begynder den at råbe! Hvor jeg første gang hørte den sætning, kan jeg ikke huske, men der er noget om snakken. Det her er et indlæg, som jeg egentligt helst ikke ville skrive, men jeg kommer ikke udenom det. Det er blevet tid til revurdere planen for efteråret – ikke mindst planen for CPH Half. Siden Coast 2 Coast har jeg kæmpet lidt med at motivere mig selv til at komme af sted og få løbet ugens fire pas. Ikke så meget at undskyldningerne har fået overtaget, men tilpas meget til at skoene ikke er blevet snøret samme glæde som tidligere. Der er jo ikke noget unormalt i at miste motivationen lidt en gang imellem – og slet ikke på bagkanten af en milepæl i form af et løb – alligevel kom det lidt bag på mig. Indtil nu har jeg kunne holde mig selv motiveret ved løbende at indstille sigtekornet på et nyt mål, og så ellers arbejde hen imod det. Denne gang er det dog anderledes – og efter at have gået og tumlet lidt med det, gik det en dag op for mig hvorfor. Årsagen har sådan set været lidt foran næsen på mig i en længere periode, jeg har bare – mere eller mindre bevist – valgt at ignorere den…