Tag: Skamling

december 17, 2017 / Løbsberetning

Lørdagens vigtigste information meldte sin ankomst under aftensmaden med en stille vibration på uret. “Kære Ultranisse, Så er det lige om lidt vi skal mødes til årets vildeste (jule)ultraløb. Vi mødes kl. 05.30 med race start kl. 06.00”. Avs det var tidligere end forventet! Cut-off time var oplyst til 8½ time og afslutning kl. 15.30, så jeg regnede med, at vi skulle starte kl. 07.00 – men med et løb, der er inspireret af “The Barkley Marathons”, skal man ikke tage noget for givet. Det blev heller ikke sidste gang denne weekend, hvor arrangørerne overraskede os. Juleløbet Skamling – Det Ægte Juleeventyr er overstået, Peter og jeg kom igennem og kan nu bryste os af titlen som ‘Ultranisser’!

december 9, 2017 / Trail

Det er dagen før dagen, men selvom vi er i december, så er det ikke juleaften, der fylder i min bevidsthed. Det er dagen før dagen, hvor jeg – i selskab af mine gode løbemakker Peter – begiver mig ud på endnu en “lille” løbetur. I morgen kl. ?? – lyder starten til “Juleløbet Skamling – Det Ægte Juleeventyr“. Vi kender endnu ikke alle detaljerne om, hvad der venter os, men lidt ved vi da: Vi skal løbe 50-60 km trail løb (ca. 10% asfalt) omkring Skamlingsbanken. Der er mulighed for at have en dropbag efter 25-30 km, hvor vi kommer omkring start/mål området, og der er en maks tid på 8.30 time. Joh vi skal skam nok nå at blive trætte, når vi er færdige med – hvad vi forventer bliver – vores hårdeste løb til dato!