Tag: Telenor copenhagen marathon 2016

april 30, 2017 / Løbenørderi

Jeg kender følelsen alt for godt, jeg har sat mig et mål, arbejdet fokuseret hen imod det, og nu begynder det at kunne anes ude i horisonten. Her står jeg så nu, med en spirrende tvivl på egne evner og usikkerhed på om jeg nu også kan indfri forventningerne. Ikke alle andres forventninger, men mine egne – dem der er blevet sagt højt og dem der mest af alt kun findes i mit hovedet. Der er tre uger til den 38. udgave af Copenhagen Marathon, det er faktisk lige om hjørnet!

december 31, 2016 / Alt det andet

Det hele startede vel egentligt i 2015, da jeg besluttede mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i Københavns gader til maj 2016. Uden helt at ligge mærke til det, har det ændret mig som løber. Jeg er gået hen og blevet en fuldblods løbetosse, der nørder i træningsplaner, carbo-loading og energi gels. Der er ikke mange timer tilbage af 2016, så et kort tilbageblik på året set med en løbetosses øjne, er vel på sin plads.

Mit løbe-2016 blev skudt i gang den 11. januar, og 19 ugers træning kulminerede i mit første maraton, som jeg trods varme og dehydrering gennemførte i 3.30.19. Det var en – på trods af dehydrering – fantastisk oplevelse, og jeg blev inspireret til at begynde bloggen her, der den 13 juni så sin første post omkring min træning op til selvsamme maraton.

juni 16, 2016 / Løbsberetning

Alle 9383 deltagere der løb over startlinjen til dette års Copenhagen Marathon er blevet en unik oplevelse rigere. Nogle er sikkert blevet skuffede – blandt dem uden tvivl nogle af de omkring 800 deltagere, der måtte udgå. Andre har haft den bedste dag og måske endda sat ny personlig rekord. Nogle har disponeret deres løb på formidabel vis, imens andre er blevet presset på de sidste 10-12 km og måtte grave dybt for at kæmpe sig i mål. Min oplevelse af løbet er i virkeligheden lidt af det hele – når man som jeg er maraton debutant, så sætter man helt naturlig personlig rekord, når man gennemfører. Og gennemførte det gjorde jeg – men min målgang blev overhovedet ikke så stilfuld, som jeg havde visualiseret så mange gange på mine træningsture.

juni 13, 2016 / Løbetræning

Jeg har mange gange – og ved flere lejligheder – proklameret, at jeg aldrig kommer til at løbe maraton. Argumenter som “Det er simpelthen for langt“, “Jeg kan jo ikke disponere mit løb til den distance” og “Jeg gider ikke løbe i så lang tid” har været nemme at hive op af hatten. Alligevel blev de udsagn med tiden udtalt med mindre og mindre overbevisning i stemmen, og en dag i foråret 2015 hørte mig selv sige “Jeg skal med til Copenhagen Marathon næste år!”. Dorte kunne endnu en gang – let spottende – gentage mine egne ord for mig “Jeg kommer aldrig til at løbe maraton!” og spørge hvad der blev af det. Noget tilsvarende har jeg tidligere sagt om halvmaraton og måtte sluge igen – og nu gentager historien sig så endnu en gang.