Tag: træning

marts 16, 2018 / Løbetræning

“Danmark er verdens største maratonnation” – sådan skrev Politikken tilbage i 2013. Om det stadig er sandt skal jeg lade være usagt, men én ting er sikkert; vi er blevet mange flere, der kan kalde os marathon-finishers siden da. Hvor den legendariske distance på 42,195 kilometer for 10-15 år siden overvejende blev løbet af elite og sub-elite løbere, så er det i dag en distance, som bliver gennemført af motionsløbere i alle aldre og med vidt forskellig træningsmæssig baggrund. Ja man fristes næsten til at sige, at det er blevet mainstream at gennemføre et marathon. Og når man ser på, at der er mange ‘helt almindelige’ familiefædre og -mødre med en travl hverdag, der i løbet af et år gennemfører 5-10 stykker – ja så er der måske noget om det. Jeg er ikke en af dem, jeg er faktisk ganske uerfaren indenfor marathonløb – men det skal da ikke afholde mig fra at dele ud af de erfaringer, som jeg har gjort mig. Erfaringer fra en marathon debutant.

maj 20, 2017 / Løbenørderi

Jeg sidder i toget og lytter til en podcast. Det er en god podcast, det er kompetente mennesker, der snakker om VO2Max, Carbo loading, Nike’s Sub2 projekt og løbetalentet Anna Møller. De snakker også om weekendens vejr, specielt hvordan temperaturen og luftfugtigheden bliver i morgen søndag. De snakker om en masse ting, som fylder i mit hoved – og har gjort det i noget tid efterhånden. Det kan lyde som noget negativt, noget der tynger mig – det er det ikke. Jeg må faktisk indrømme, at det er en tilstand, som jeg er en smule afhængig af at være i. Nogle kalder det at være fokuseret eller i zonen, jeg kalder det ‘Race mode’…

maj 14, 2017 / Løbetræning

Min plan involverer hverken gummihansker eller stetoskoper, der er ingen Franz Jäger pengeskabe og det kan næppes kaldes ‘kuppet over alle kup’. Men måske den alligevel har lidt til fælles med Egon Olsens planer. Den indeholder i hvert fald nøje planlagte tidsplaner, udvalgt tøj og generelt mange grundige overvejelser. Den indeholder også ting som Skyr, Carbo-loading og 32Gi Chews, som jeg ikke umiddelbart forestiller mig, at Egon ville inkludere i sine planer. Med lidt over en uge til, er det på tide at få styr på planen for dagene op til Copenhagen Marathon, men vigtigst af alt for selve dagen og løbet.

april 30, 2017 / Løbenørderi

Jeg kender følelsen alt for godt, jeg har sat mig et mål, arbejdet fokuseret hen imod det, og nu begynder det at kunne anes ude i horisonten. Her står jeg så nu, med en spirrende tvivl på egne evner og usikkerhed på om jeg nu også kan indfri forventningerne. Ikke alle andres forventninger, men mine egne – dem der er blevet sagt højt og dem der mest af alt kun findes i mit hovedet. Der er tre uger til den 38. udgave af Copenhagen Marathon, det er faktisk lige om hjørnet!

januar 9, 2017 / Løbenørderi

En søgning på ordene “Løb langsomt for at løbe hurtigt” på Google giver 315.000 resultater. Tophits tæller blandt andet overskriften “Derfor skal du løbe langsomt for at blive hurtigere” fra Berlingske. Det er muligvis noget af forklaringen på, at der ofte er løbere – nye som gamle – der stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også giver mening? Og nej! Det giver ikke mening at løbe langsomt hele tiden, hvis du blive en hurtigere løber. Men det ér der altså heller ingen, der anbefaler. Første uge af 2017 er overstået, og det er igen blevet tid til at nørde løbetræning.