Over og under Limfjorden med Aalborg Halvmarathon

Noget af det, jeg rigtigt godt kan lide ved løb er, at det ikke behøver være så skide kompliceret. Spænd skoene og løb en tur – kan det blive meget nemmere? Løb er blevet en folkesport i Danmark, hvor alle kan være med uanset alder og (stort set) fysik. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at det bugner med løb i alle afskygninger. Så hvordan vælger man et godt løb blandt alle de spændende løb, der findes? For mig handler det om at få noget, som jeg ikke selv kan få ved “bare” at løbe for mig selv en søndag eftermiddag – og lige præcis det kunne Aalborg Halvmarathon levere i år.

Aalborg Halvmarathon har i år gjort et scoop og de 4500 (ud)solgte startnumre bekræfter da også, at jeg bestemt ikke er den eneste, der synes det. For første gang siden 1969 er der blevet givet tilladelse til gående (Og løbende) trafik i tunnelen under Limfjorden. Det var i øvrigt også første gang, man som løber har fået lov til at løbe på en allerede ibrugtaget motorvejsstrækning (Normalt er det kun i forbindelse med indvielse som fx motorvejsløbet ved Silkeborg til September). Lige meget hvor meget jeg skruer charmen på, så kan jeg ikke forestille mig, at jeg slipper godt fra at forsøge at løbe igennem tunnelen en ganske almindelig søndag eftermiddag, derfor er jeg også glad for at det lykkedes mig at få fingre i en billet, selvom jeg havde været for sent ude og der allerede var udsolgt, da jeg bestemte mig.

Halvmaraton er en rigtig god distance, og jeg tror ikke, at jeg er ene om den betragtning. Man kan træne sig op til at gennemføre i en pæn tid, uden at skulle lægge hele sit liv om med 4+ træningspas om ugen. Distancen er kort nok til, at den berømte/berygtede “Mur” ikke er en faktor, og generelt kræver den ikke samme mængde forberedelse op til løbet. Til gengæld er glæden og stoltheden ved at gennemføre meget større end ved fx en 10 km – det er jo et langdistanceløb, man gennemfører. Det er derfor heller ikke overraskende, at Aalborg Halvmarathon trak rigtigt mange ikke-elite løbere med. Ja nok i virkeligheden mange motionsløbere, der for første gang skulle prøve kræfter med distancen.

Ruten var generel rimelig flad, men vi skulle ikke have det for nemt, så Søndre Skovvej med en stigning på 54 meter over 700 meter ville sætte de fleste løbere på en prøve. Som en ekstra lille gimmick var der placeret sensorer ved foden og toppen af bakken, sådan at alle kunne se præcis hvor hurtige man var op af bakken – bakkespurten var den meget passende blevet døbt.

Jeg havde besluttet mig for ikke at give den fuld gas i dag, ruten indbød ligesom ikke til at sætte ny rekord, så jeg indfandt mig i startboksen med sluttid imellem 1.30 og 1.40. Min umiddelbare plan var at holde 4:30 indtil Søndre Skovvej og så justere ind derefter. Det kan være svært, ikke at blive grebet af stemningen, når forløsningen i form af startskuddet lyder og publikum hepper, så da startskuddet lød, blev jeg overhalet af en del løbere, men holdte fast i planen. Efter ca. 3 km løb vi ned i tunnelen under Limfjorden, der normalt er forbeholdt motorkøretøjer – og hvilken oplevelse det var! Jeg kan bedst beskrive det, som når en flok børnehave børn går under en bro og fejre ekkoet for fulde gardiner – men det var ikke børnehavnebørn og det var ikke en bro. Det var voksne mænd og kvinder i alle aldre, der hujede, klappede, syngende og råbende løb igennem tunnelen under Limfjorden. Det var ganske enkelt umuligt ikke at smile, og blive grebet af stemningen, det er helt klart en oplevelse, som jeg ikke lige glemmer.

Efter 3,5 kilometer i postnummer 9400 (Nr. Sundby) gik den over Limfjordsbroen og retur til Aalborg. Ca. 10,5 kilometer efter starten nåede vi foden af Søndre Skovvej, der med sine 7,7% er blandt de stejleste bakker i Aalborg og Nr. Sundby. Jeg har ikke rigtigt trænet bakkeløb og det kunne mærkes, føj den trak tænder ud, men jeg kom op på toppen, og kunne snuppe et krus energidrik som belønning. Det viste sig efterfølgende, at jeg endte med at være den 34. hurtigste løber på bakkespurten ud af 4036 registrerede løbere – det kan jo forklare, hvorfor jeg synes, at det var hårdt! Aalborg Halvmarathon har lagt en lille video ud fra bakkespurten, så man kan få en ide om, hvor meget der blev kæmpet.

Som når en flok børnehave børn går under en bro og fejre ekkoet for fulde gardiner…

Resten af ruten ville primært være ned af bakke eller flad og med vinden i ryggen, så jeg endte med at skrue lidt op for tempoet og løbe omkring 4:15. De sidste par kilometer skulle tilbagelægges på Aalborgs skønne havnefront med Aalborg regatta som kulisse. Løbsarrangørerne tænkte tilsyneladende, at man ikke kan have et by-løb af den kalibre uden at skulle se den berømte/berygtede Jomfru Ane gade i dagslys, så vi skulle lige svinge derigennem og forbi Nytorv, inden vi ramte opløbsstrækningen og ind i mål. Det er faktisk det eneste kritikpunkt, jeg har omkring ruten. Det havde fungeret meget bedre, at man havde løbet hele vejen langs havnefronten, i stedet for at skulle op og løbe en snørklet kilometer for at komme retur ned på havnefronten.
Alt i alt var det en rigtig god rute og et godt løb, der på alle måder virkede velorganiseret – det er i hvert fald min oplevelse. Jeg kan dog læse på Aalborg Halvmarathons facebook side, at det ikke var alle, der havde samme oplevelse. Mange har klaget over tomme vanddepoter, det er brandærgerligt for det burde havde været til at forudse. Men mon ikke det bliver forbedret til næste år, hvor løbet ligger den 21. Maj, og dermed desværre falder sammen med Telenor Copenhagen Marathon 2017.

Jeg gennemførte i tiden 1:31:48. Det rakte til en 93. plads og 39. plads i min aldersgruppe – det er jeg meget godt tilfreds med. Det betyder også, at jeg faktisk ikke har flere “rigtige” løb i kalenderen i år, men mon ikke der sniger sig et par stykker ind. Om ikke andet så er drengene vist klar til en gang mandehørm igen i år. Og så er der jo den altid hyggelige DHL stafet med kollegaer i Kildeparken.