CPH Half – en løbefest med 19.000 skarpe løbere

I weekenden blev CPH Half afholdt for anden gang – København viste sig fra sin bedste side med masser af stemning, gode powerzoner og glade tilskuere og løbere. Jeg ved ikke, om CPH Half er danmarks største enkeltstående motionsløb, men det er uden sammenligning det største løb, jeg har deltaget i. Ca. 22.000 startnumre blev solgt og lidt over 19.000 løb over startlinjen i søndags ved Fælledparken. Det er i runde tal dobbelt så mange, som til Copenhagen Marathon i år, og der synes jeg ellers nok, der var mange deltagere!

Eliteløberne var mødt op med øjnene stift rettet på verdensrekorden...
Eliteløberne var mødt op med øjnene stift rettet på verdensrekorden…
Foto: CPH Half/Sparta

Det kan på sin vis virke fjollet, at tage fra nordjylland til København for at løbe en distance, jeg så mange gange har løbet før – men CPH Half er ikke et hvilket som helst løb. Udover at være vært for DM i halv maraton, så er det et af Danmarks største motionsløb, den eneste “Silver label IAAF” halv maraton i Norden og – på baggrund af det netop overståede løb – den hurtigste halv maraton i Europa. Ruten er helt flad rundt i Københavns gader, hvor der flere steder findes overlap til ruten fra Copenhagen Marathon. Løbet er udsprunget af VM i halv maraton i 2014 – og allerede her var det tydeligt, at løbet havde potentiale til gode tider, det betød, at elitefeltet (Fra stort set hele verden) var mødt talstærkt op med øjnene stift rettet imod muligheden for ny verdensrekord.

Ruten til CPH Half tog os rundt omkring flere kendte dele af København
Ruten til CPH Half tog os rundt omkring flere kendte dele af København

Med en rute der på alle måder indbyder til at sætte rekorder, er det nærliggende at tænke, at det også var mit fokus for dagen. Jeg overvejede det også meget, men besluttede mig for, at jeg hellere ville nyde oplevelsen i stedet for, at løbe mig selv ud i en jagt på en ny PB. Og det passer jo i virkeligheden bare rigtigt dårligt ind i min træningsplan imod Salling Halvmaraton. Jeg tilbød derfor min gode kollega Peter, at jeg kunne pace ham imod en ny PB. Peter er en skarp løber, der primært dyrker trail triatlon, hans bedste halv maraton var til Aalborg Halvmaraton med en tid på knap 1.37. Jeg mente, at det bestemt ikke var urealistisk, at han kunne komme ned på 1.35 (4.30/km) på dagen – selv var han ikke helt så optimistisk, da meget af hans træning den sidste tid har været fokuseret på 10 km trail løb. Vi aftalte at starte ud i 4.40/km og så tage den derfra.

Fire skarpe løbere klar til et indtage København. Fra højre; Peter, Randi, Karsten & Morten
Fire skarpe løbere klar til et indtage København iført løbesko. Fra højre; Peter, Randi, Karsten & Morten

Vi mødtes med kollegaerne Randi og Karsten på Nordhavn station kl. 10.30 og gik imod Fælledparken, hvor løbet skulle skydes i gang kl. 11.15. I bagklogskabens klare lys var det måske ikke ligefrem i super godt tid, og der bredte sig da også en let panik, da vi ti minutter inden start kun lige var kommet af med vores bagage og egentligt skulle nå at træde af på naturens vegne – og finde startgaden og vores respektive startgrupper. Jeg fik kysset Dorte farvel, ønsket Randi og Karsten – der var i sub 2 timer startgruppen – et godt løb, og så bevægede Peter og jeg os ellers imod det nærmeste toilet. Der var selvfølgelig super lang kø (Hvad havde vi egentligt forestillet os?), så vi valgte en mere frisindet tilgang til de latrine udfordringer (Ligesom mange andre at dømme efter hvor våde bladene så ud). Med kun et par minutter til start indfandt vi os i sub 1.45 gruppen et pænt stykke foran 1.35 fartholderne. Når jeg sidder her og tænker tilbage, så er det egentligt super dårlig stil, at placere sig for langt fremme i forhold til den hastighed, som man har planer om at løbe, men det var altså, hvad vi gjorde.

Løbere så langt øjet rækker. Foto: CPH Half/Sparta
Løbere så langt øjet rækker.
Foto: CPH Half/Sparta

Det tog os ca. 1½ minut at komme over startlinjen og ud på ruten, hvor vi rimeligt hurtigt kom op på den hastighed, som var planen – og så lige lidt til. Vi blev enige om, at det nok gik at holde os omkring 4.25-4.30 i stedet for 4.40 – hvilket faktisk passede mig godt, da jeg stadig mente at 1.35 bestemt var realistisk. Så endte det alligevel med at være et ok sted, som vi havde placeret os til start. Efter 3 km kom vi til den første powerzone, hvor NBRO Runners stod klar til at heppe os over Dronning Louises Bro med opmuntrende tilråb og konfettikanoner. Det var en fest uden lige, som bragte minder fra Copenhagen Marathon frem i bevistheden igen. Efter 8-9 km hilste vi på Peters familie og begav os videre stadig i et fint tempo med et pænt stykke ned til 1.35 fartholderne. Distortion gav den max gas og markerede på fantastisk vis, at vi havde nået den halve distance. Det er altså bare fedt at opleve den unikke stemning, der er blandt så mange mennesker, der nyder/lider en løbetur sammen tilsat lækre rytmer og opmuntrende tilråb – selv dem der lidt spydigt råber, at man skal løbe hurtigere! Indtil nu var det gået fint med at hyggesnakke lidt undervejs, vi løb begge vores første maraton i Maj, og da ruten havde flere sammenfald, var det naturligt at dele minder og oplevelser fra sidste løb i Københavns gader. Man kan jo sige, at hvis man kan snakke imens man løber, så løber man ikke hurtigt nok – og det er sådan set også rigtigt nok for mit vedkommende. Peter derimod er, hvad jeg bedst kan beskrive som, en “chatty runner” – jeg har ikke oplevet, at han var så presset, at han ikke var god for en frisk kommentar, og da jeg løb med mere overskud end normalt, var der god mulighed for at hyggesnakke.

En sand løbefest i Københavns gader. Foto: Matthew Jones
En sand løbefest i Københavns gader.
Foto: Matthew James

Ved Fisketorvet svingede vi ved ned på Kalvebod Brygge, en strækning som jeg tydeligt husker fra Copenhagen Marathon, det var nemlig her jeg passerede de vanvittigt seje drenge fra Sirius patruljen, der trak/skubbede deres slæde hele vejen. De 1,5 km på Kalvebod Brygge og videre på Christians Brygge er rimelig åbne, og selvom der ikke var voldsom blæst, så var det alligevel nok til, at strækningen var den hårdeste på ruten. Det var også her, vi blev indhentet af 1.35 fartholderne – noget der undrede os en hel del. Vi havde begge en følelse af, at vi lå med ca. 4.30 frem til nu og da fartholderne jo begyndte bag os, og havde brugt mindre tid på ruten, måtte det jo betyde, at vi havde taget fejl. Her efterfølgende har jeg luret lidt på vores splittider og de første 10 km havde vi tilbagelagt på 44.56 minutter (4.30/km). Tilsvarende havde fartholderne brugt 44.37 minutter (4.28/km) på de første 10 km – så forklaringen skulle ikke findes i vores tempo – og heller ikke hos fartholderne. Forklaringen findes i det næste split, vi løb lidt langsommere pga. vinden og vi satte generelt tempoet ned – faktisk så langt ned at vi endte med at ligge med et split på 4.37/km over de fem kilometer (Og uden tvivl hurtigere i den sidste halvdel). Ser man på vores tid efter 15 km var vi ca. ét minut langsommere end fartholderne og lå med 4.33/km på de 15 km, fartholderne lå til gengæld ganske præcist på 4.29/km.

Underholdning var der nok af på hele ruten. Foto:
Underholdning var der nok af på hele ruten.
Foto: Matthew James

På Kongens Nytorv var der kendte ansigter, da vi ramte Telenor powerzonen, hvor kollegaer stod klar med konfetti, highfives og ikke mindst en super 90’er fest. Det var det helt rigtige tidspunkt at få et lille boost af energi. Der var ikke så meget hyggesnak længere, men tempoet var tilbage på det rigtige niveau og med ca. 6 km igen var Peters PB efterhånden ved at være indenfor rækkevidde. Efter et par km spurgte jeg Peter, om vi skulle sætte tempoet op, men overskuddet var ikke helt til det, så vi fortsatte i samme tempo. Vi havde langsom med sikkert reduceret fartholdernes forspring, og vi kunne se de let genkendelige regnbue farvede flag hos Copenhagen Pride powerzonen og 20 km mærket. Peter var presset, faktisk så presset at han slet ikke svarede mig, da jeg foreslog, at vi gav den gas de 100 meter op til fartholderne og så ellers tog den sammen med dem ind i mål. Men han øgede tempoet og jeg fulgte trop, jeg overvejede kort, om jeg skulle give den gas ind i mål – men det ville være dårlig stil, hvis ikke Peter havde overskuddet til det. Han begyndte dog at løbe til, så den fik fuld gas ind i mål. Peter trak det længste strå i kampen om pladsen på opløbsstrækningen og kom i mål i tiden 1.34.48, hvilket lige nøjagtigt var 1 sekund hurtigere end mig. Det er altså super flot løbet, jeg kunne tydeligt se – og høre – at han måtte grave dybt for at hive den hjem.

Glade løbere med finisher medaljer om halsen :-)
Glade løbere med finisher medaljer om halsen (Ja Peter har ikke sin på på billedet, men han blev skam ikke snydt) 🙂

CPH Half var en super fed oplevelse, hvor jeg løb distancen med mere overskud, end jeg tidligere har prøvet til et løb. Det var også første gang, at jeg løb som pacer – ja nok i virkelighed første gang, jeg løb et helt løb sammen med en anden. Det var faktisk rigtigt fedt – og bestemt ikke utænkeligt, at jeg lige pludseligt er at finde som fartholder til et løb. Der er noget fantastisk ved at deltage i løb af denne kalibre, det er svært at sætte en finger på, hvad der gør det, men så mange glade mennesker, der deler oplevelsen og ikke mindst lettelsen ved at komme i mål – og for nogen glæden ved en ny PB – er en oplevelse, som jeg kun kan anbefale. Der er ingen tvivl om, at både CPH Half og Copenhagen Marathon kommer til at stå skarpt i min hukommelse i lang tid fremover. At have et par flotte finisher medaljer fra begge events hængende og kunne tænke tilbage på, at jeg har været en del af et nyt spændende løbesamarbejde kaldet “Greater Copenhagen Achievements” er jo bare ekstra fedt.

Finisher medaljer fra de 2 største løbebegivenheder i 2016.
Finisher medaljer fra de 2 største løbebegivenheder i 2016.