Dagen før dagen…

Det er en af de dage, jeg har det lidt ambivalent med. Den er super vigtig, fordi jeg for alvor skal være ‘fornuftig’, i alt hvad jeg foretager mig – og lad mig bare være ærlig, det falder mig ikke altid lige naturligt. Lad nu være med at trave byen tynd og lege turist. Sørge for at drikke rigeligt igennem hele dagen. Spis det rigtigt – og ikke for meget af det. Få styr på de sidste ting omkring påklædning, og transport, så det hele er klar til søndag. På den anden side er den her dag bare meget til overs! Den skal bare overstås, så det kan blive søndag morgen. For søndag morgen er velkendt og alt har sin plads. Rutinen tager over; jeg står op, tager et bad, spiser min morgenmad, inden jeg tager løbetøjet på og begiver mig af sted imod startlinjen. Om mindre end 24 timer har forløsningen indfundet sig, om mindre end 24 timer vil det stå klart om målet er nået. Jeg føler mig som et barn juleaftensdag, der næsten ikke kan være i kroppen af spænding – og det er præcis sådan, det skal være!

Da jeg steg ind i flyet i går mødte jeg Kristian og Mathias, to yderst habile løbere, der også skulle herned og løbe marathon. Kristian, som jeg kender fra Team Tvilling Nordjylland, er godt på vej imod marathon nummer 100. Og Mathias – for nogen måske bedre kendt som ‘BøgeRun’ – er uhyggelig hurtig på de korte distancer, men har også flotte marathon-tider på cv’et. Flyet var halvtomt, så vi havde god ro til at nørde løb uden at genere de øvrige passengerer med vores snak om pace, væske-strategi og historier fra tidligere løb. Det åbenlyse spørgsmål, om vi hver især var klar til søndag, blev vendt. Jeg føler mig klar, jeg ved med mig selv, at jeg har gjort alt rigtigt i min træning. Jeg har været fornuftig og har indraget min fysioterapeut Henrik fra FysioDanmark, når der har været en snigende smerte i hoften, der ikke er gået væk af sig selv. Han har – med et par nåle og lidt (smertefuld) massage – udrettet mirakler og gjort, at jeg forsat har kunne følge min træningsplan.

Dagen begyndte med 5 rolige kilometer i en hyggelig, lille park, der ligger få hundrede meter fra lejligheden. Jeg havde passet det ind, så jeg løb af sted ca. samme tid som starten i morgen, så jeg kunne vurdere min påklædning. Vejrudsigten lover fantastisk løbevejr; nærmest ingen vind, tyndt skydække og temperature fra 10 til 15 grader over løbets varighed – meget som vejret er i dag hernede. Jeg løb af sted i lange tights og en t-shirt, det var lidt køligt for armene, da jeg ventede ved et lyskryds på vej over i parken. Men udover det var det helt fint, så jeg er sikker på, at mine korte tights og singlet nok skal være rigeligt, når først jeg kommer i gang i morgen. Så tøjet er på plads; korte PWR tights fra Fusion, singlet fra Gore, tå-sokker fra Injinji – og så fandt jeg en ny lækker, rød cap fra Odlo på expo’en i går.

Jeg er ambassadør for MBT running og ca. halvdelen af alle kilometer i 2018 har jeg tilbagelagt i deres Speed model. Det er jo egentligt en sko til de korte og mellemlange distancer, men de har fungeret super til både Copenhagen Marathon og til 12-timers løb, så det har været en ‘no brainer’ at Amsterdam Marathon skulle løbes i dem. Meeeeeen så fik jeg muligheden for at få en snigpræmiere på den nye Speed 2, der endnu ikke er kommet i handel på det danske marked. Her efter 120 kilometer jeg er ikke i tvivl; det er den sko, jeg skal løbe marathon i i morgen. Den føles super let på fødderne, noget som jeg vægter højt – specielt til de lange løb med relativt højt pace – og så gør det jo heller ikke noget, at designet er super lækkert!

Til mine første marathons fyldte energi- og væskestrategi rigtigt meget i mit hoved, nu har jeg efterhånden prøvet det nok gange, til at jeg har en velafprøvet grundstrategi, der virker godt for mig. Det grundlæggende skal selvfølgelig være på plads, dvs. sørg for at drikke undervejs hele dagen i de sidste dage op til, og undgå at spise rødt kød. Indtag lidt flere (af de rigtige) kulhydrater end normalt, specielt aftensmaden aftenen før skal være let og rig på kulhydrater – jeg spiser ofte tortellini med tomatsovs. Morgenmaden – som jeg spiser 2½-3 timer før start – består af skyr med musli eller havregryn, et stort glas vand, et stort glas juice, en bolle med ost eller smør og et stykke frugt. Op til en halv times tid før start har jeg en (blød) flaske med vand med, som jeg ‘sjat-drikker’ af. Inden start fylder jeg den igen med vand og putter en gel i. Få minutter inden starten går snupper jeg en sidste gel. I løbet af de første 10 kilometer tømmer jeg flasken, og ved 10 kilometer mærket tager jeg den første vingummi.

Chews fra GU har fungeret godt for mig de seneste par år. Jeg tager en enkelt blok med 10-12 minutters mellemrum normalt. Med 2 stænger har jeg lidt ekstra, så jeg kan bruge dem som en ekstra snack, når det bliver hårdt hen imod slutningen – for de smager faktisk rigtigt godt. Fra depoterne snupper jeg nogle gange lidt frugt i farten, men ellers holder jeg mig til vand – ingen energidrik, som jeg ikke kender eller er sikker på blandingsforholdet af. I morgen er det planen at forsøge at drikke vand via sugerør, for at kunne være lidt mere effektiv ved depoterne. Det er lidt et sats, for jeg har ikke fået testet det af, men worst case er, at det ikke virker, og jeg må sætte farten ned imens jeg drikker. Men ting er sikkert; jeg kommer ikke til at afvige fra, at drikke ved hvert depot, når flasken er tom.

Kl. 9.30 i morgen går det løs, og jeg kan følges via live tracking i app’en med nummer 1455. Det er også frem til kl. 10.30 muligt at uploade en lille motivationsvideo, der bliver vist på storskærme efter 32 km.

Sidst men ikke mindst – TAK for alle de søde, opmuntrende kommentarer. Det betyder enormt meget at vide, at der sidder nogle ude på den anden side, som sender et par varme tanker min vej i morgen, når det bliver hårdt!