Forårssæsonen skudt i gang i Aalborg Øst

Aalborg Øst Halvmaraton er lidt specielt for mig som løber, ikke fordi det er et stort fancy løb. Ruten, der snor sig igennem Aalborg Øst, er heller ikke den mest sceniske – og nåh jah det er bestemt ikke altid lige taknemmeligt at arrangere løb i slutningen af marts i Danmark. Men i 2015 var det mit første officielle halvmaraton, ja vel egentligt mit første traditionelle løb overhovedet. Dengang hed det New Balance Halvmaraton, og jeg stillede til start med en klar målsætning om at løbe hurtigt, i hvert fald hurtigere end min kammerat gjorde det foregående år. Her to år efter var der ingen planer om at løbe hurtigt – i hvert fald ikke i samme målestok – for i år satte Aalborg Øst Halvmaraton rammen for mit første officielle løb som løber for Team Tvilling Nordjylland. Vejret var skønt, ruten var hård og selskabet var fantastisk, sørme om det ikke er blevet tid til årets første løbsberetning!

Det er Aalborg Øst Roadrunners Club og de frivillige hjælpere, der hvert år stabler løbet på benene i slutningen af marts. Ruten er ikke ligefrem kendt for at være den hurtigste i Nordjylland. Der er en lækker 5% stigning over en kilometer, som man har fornøjelsen af ikke mindre end to gange. I år måtte ruten dog ændres i sidste øjeblik pga. vejrarbejde, og vi fik som kompensation en ekstra stigning med til at hygge os med. Ca. 400 meter lang i et stort “S”, og modbydelig stejl – du kan måske fornemme det på en virtuel tur ned af bakken her.

Den ekstra “bonus-bakkke” til dette års løb trak tænder ud!
Jeg havde fornøjelsen af Christopher Strøyer’s fantastiske selskab igennem de 21,1 kilometer. Strøyer er en frisk fyr, der altid er god for en gang musik på løbevognen. Han gi’r den som DJ via en bluetooth højtaler og Spotify på mobilen, og så er der ellers langt i ovnen til Volbeat, Rammstein og en masse andet lækkert rock (Vi beklager til de løbere, der hellere vil høre bamses venner, jeg er ikke sikker på, at det findes på Strøyers mobil).

Vi mødtes i hallen en times tid før start og fik ordnet de praktiske ting inden starten til halvmaraton gik kl. 13.00. Team Tvilling Nordjylland stillede med 5 vogne på halvmaraton og 2 på 10 km, så alt i alt et flot fremmøde. Når Team Tvilling løber handler det ikke om at komme først eller at løbe hurtigt, vi fylder en del med løbevognene og starter derfor naturligvis også bagerst, så vi er mindst til gene for de øvrige deltagere.

Vognene skal indstilles så de passer til den enkelte løber, og handiatleterne skal over og sidde godt i vognene.
Starten gik og jeg kunne godt mærke, at det ikke ville blive en ‘walk in the park’ at komme igennem på omkring de 2 timer, som jeg tænkte måtte være rimeligt ruten taget i betragtning. Allerede efter knap 2 km mødte vi den første (og velkendte bakke), jeg havde nok lagt lidt for friskt ud, så måtte til slut erkende, at jeg lige måtte ned og gå og få styr på pulsen. Kort herefter stiftede vi bekendskab med “S”-bakken – og første vandpost, der meget belejligt lå på toppen af denne, vi sprang vandet over denne gang og begav os ned af bakken i en gevaldig fart. De næste 3 kilometer gik i et fornuftigt tempo, feltet af løbere var efterhånden spredt ud, og vi havde overhalet en god del, men inden vi så os om fandt vi os selv for foden af “S”-bakken igen.

Det er tid til at få noget væske indenbords for os begge!
Jeg besluttede mig hurtigt for, at det ville koste alt for mange kræfter at løbe op af bakken, så det blev til raskt trav i stedet, nogle af dem vi havde overhalet tidligere fik lejlighed til at gengælde tjenesten og overhale os igen. Jeg havde fejlbedømt mængden af tøj i løbet af formiddagen, hvor tågen lå tæt og tung, så med lange rør, en kort t-shirt, en langærmet t-shirt og så lige en Team Tvilling t-shirt udover igen, var jeg ved at koge helt over, da vi nåede toppen. Så både den korte og den lang t-shirt røg af i kanten af græsset, vi skulle jo forbi her igen – selvom det ikke ligefrem virkede tillokkende. Med lidt saft og lidt vand indenbords løb vi videre ud på ruten – det gav lidt ekstra energi, at se smilene fra Mark med Dennis i vognen og Sisse med Sarah komme imod os. De var kort forinden var løbet ud på 10 kilometer ruten, og havde nu fornøjelsen af at løbe ned af bakke.

Mark, Dennis, Sisse og Sarah løber af sted i fin stil ud på 10 km ruten.
Efter yderligere en kilometer kunne vi for alvor give den gas, da vi kom til 2 kilometers løb ned af bakke. Det var rart ikke at bruge energi på at skubbe vognen, men det er bestemt ikke ‘gratis’ at løbe ned af bakke med en løbevogn. Vel nede i bunden går det som det ofte gør, når det har gået ned af bakke længe – det begynder at gå op ad igen. Det blev endnu en gang til små-løb, men mest af alt bare rask gang op af den lange bakke på godt og vel en kilometer. Umiddelbart derefter mødt vi for 3. gang “S”-bakken, og det gik i fuld fart nedad, det gælder jo om at hente den tabte tid, når det er lettest. Jeg kunne godt mærke, at benene var ved at være trætte, men inden vi så os om, var vi igen ved foden af bakken. Anden gang op af bakken var en sej omgang, det var ikke længere rask trav, det var bare at sætte det ene ben foran det andet og bide tænderne sammen. DJ Strøyer sørgede for fed musik, og de mange løbere, der overhalede os kom med opmuntrende kommentarer og skulderklap, så vi kom op på toppen i godt humør – godt hjulpet af depotets heppekor.

Bakke trak tænder ud anden gang, men der var stadig overskud til et smil eller to!
Vi havde rundet 16 kilometer, så de sidste 5 skulle bare overvindes. De 2 af dem var jo ned af bakke, så den fik fuld gas for at indhente den tabte tid. På dele af bakken lå jeg med 3.30/km, så selvom det var hårdt, så var der stadig lidt tilbage i tanken. Efter en sidste tur rundt ved Aalborg Universitet kunne vi se bakken, og glædes ved tanken om, at den ikke skulle forceres for 3. gang. Vi drejede fra og ind igennem villakvarteret til Tornhøjhallen og målstregen.

Den fik gas til det sidste ind over målstregen!
Efter en slutspurt ind i mål kom vi ind i tiden 1.51.02, og havde ifølge mit ur tilbagelagt 500 meter mere end den officielle halvmaraton distance (opmåleren var cyklet forkert, men skidt pyt). Det var en fantastisk dejlig dag, hvor vejret var helt igennem fantastisk, og hvor der naturligvis – i bedste Team Tvilling Nordjylland stil – var kage, da vi kom i mål. Jeg må endnu en gang sige, at jeg er fantastisk taknemmelig over at få lov til at løbe med Team Tvilling Nordjylland, den glæde, kærlighed og åbenhed man bliver mødt af går lige i hjertet.