I morgen skal jeg løbe langt – rigtigt langt…

Fredag ved solnedgang lyder startskuddet til årets Coast 2 Coast, og kl. 22.22, når starten går fra Skallerup Seaside Resort, begiver knap 4000 deltagere sig i ly af natten imod Frederikshavns skønne Palmestrand. Den korteste af ruterne er 50 kilometer, og har man mod på det, er der endda en 65 kilometer rute til de hardcore. Men det er slet ikke alt, for det er meget mere end et traditionelt løb, der er mulighed for både duatlon, landevejscykling, MTB cykling, rulleskøjter/ski – og så den version Dorte og jeg har valgt; Bike & Run. Konceptet for Bike & Run er ganske simpelt; to deltagere, én cykel og – for vores vedkommende – den lige vej på 50 kilometer.

Coast 2 Coast er lidt af en attraktion – i hvert fald her i Nordjylland – hvorfor spørger du måske? Tjah hvis jeg siger at depoterne blandt andet indeholder rødvin, ost, cola, slik, chips, øl, pandekager og kanelgifler – og at der ved mål står et stort morgenmadsbord med blandt andet æg og bacon, så er det måske noget af forklaringen. Når men så tilføjer, at løbet foregår om natten og er et regulært løb fra kyst til kyst, så begynder det måske at ligne en forklaring. Og når så man ved, at hyggen er i højsædet og det handler om at dele oplevelsen sammen, ja så kan der ikke være meget tvivl tilbage – det er et løb, men bare må opleve!

Det er netop hyggen og det at dele oplevelsen sammen, der er årsagen til at Coast 2 Coast i år skal prøves. Jeg foreslog i efteråret Dorte, at vi da skulle tage turen sammen, det er jo en helt fantastisk mulighed for at være sammen omkring det at løbe – specielt når hun ikke er lige så (løbe)tosset som mig. Det krævede ikke megen overtalelse, så da billetterne blev frigivet den 1. januar, var vi klar til at sikre os en plads. Har jeg ikke bare en sej viv, der sådan uden videre hopper med på sådan et projekt!?!

De faste læsere her på bloggen vil vide, at jeg jo har flirtet lidt med tanken om at prøve kræfter med ultraløb, det kommer vel heller ikke som nogen overraskelse, at jeg skal løbe alle 50 kilometer imens Dorte snupper cyklen? Jeg glæder mig, og er samtidig spændt på hvad natten kommer til at bringe. På den ene side er det jo bare 8 kilometer mere end et marathon – på den anden side så er det jo netop 8 kilometer mere end et marathon!

Når nu det er mit første ultraløb, så kunne man fristes til at spørge, hvorfor der har været så stille omkring projektet her på bloggen? Tjah det er faktisk et godt spørgsmål, måske jeg lige skulle bruge noget tid på at fordøje oplevelsen fra Copenhagen Marathon. Måske det ikke rigtigt er gået op for mig, at det er i morgen det gælder? Men det er ikke et udtryk for, at det ikke har fyldt – og stadig fylder – en hel del i hovedet på mig. Men jeg må også tilstå, at som det konkurrencemenneske jeg er, så trigger det på en anden måde, når jeg ved, at jeg løber efter et tidsmål. Det er ikke tilfældet i morgen, for i morgen skal vi hygge, og det eneste tidsmæssige mål er, at vi skal gerne kunne nyde solopgangen på Palmestranden kl. 4.16. Det vil kræve, at vi kan tilbagelægge de 50 kilometer på 5 timer og 54 minutter – altså lidt over 7 min/km inkl. pauserne ved depoterne. Det lyder jo på ingen måde skræmmende – men uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal jeg stadig løbe 50 kilometer i et stræk, så måske jeg skal bruge den sidste tid på at finde lidt af mit ‘race mode‘ fra Copenhagen Marathon frem igen. Men ‘race mode’ eller ej så skal det nok blive en fest, ikke mindst fordi vi har planlagt at holde 90’er-fest hele vejen med musik og knæklys – og alle er mere end velkomne til at slå følge og feste med os 🙂