Min vej til maraton

Jeg har mange gange – og ved flere lejligheder – proklameret, at jeg aldrig kommer til at løbe maraton. Argumenter som “Det er simpelthen for langt“, “Jeg kan jo ikke disponere mit løb til den distance” og “Jeg gider ikke løbe i så lang tid” har været nemme at hive op af hatten. Alligevel blev de udsagn med tiden udtalt med mindre og mindre overbevisning i stemmen, og en dag i foråret 2015 hørte mig selv sige “Jeg skal med til Copenhagen Marathon næste år!”. Dorte kunne endnu en gang – let spottende – gentage mine egne ord for mig “Jeg kommer aldrig til at løbe maraton!” og spørge hvad der blev af det. Noget tilsvarende har jeg tidligere sagt om halvmaraton og måtte sluge igen – og nu gentager historien sig så endnu en gang.

Jeg kommer aldrig til at løbe maraton!

Det er ingen hemmelighed, at maraton er en speciel distance og ikke “bare” er det dobbelte af en halvmaraton. De fleste, der kan løbe 10 km, kan gennemføre en halvmaraton uden at øge træningsmængden nævneværdigt, de fleste kan gennemføre en halvmaraton uden at indtage væske eller energi i form af bars eller gels, og sidst men ikke mindst så kommer man ikke i nærheden af den berømte/berygtede “mur” på en halvmaraton. Jeg besluttede mig for at prøve en “ny gammel” træningsform, som er ved at vinde frem. Tidligt i 2015 udkom bogen “Løb som eliten” fra Claus Hechmann, der er grundlægger af Hechmann sport. Grundprincipperne er egentligt ikke hverken nye eller revolutionerende, faktisk stammer de tilbage fra 1970’erne og 1980’erne, og går (lidt forsimplet) ud på at træne ved lavere intensitet end den normale højintensitetstræning træning, der har vundet frem igennem de sidste 10-15 år indenfor langdistanceløb. Hvis du synes det lyder bekendt, så er det måske fordi det i høj grad er inspireret af Arthur Lydiard, der har mange løberes rekorder på “samvittigheden” – og hvis det overhovedet ikke lyder bekendt, så fortvivl ikke, det gjorde det heller ikke for mig indtil for ganske nyligt!

Og hvis det overhovedet ikke lyder bekendt, så fortvivl ikke, det gjorde det heller ikke for mig indtil for ganske nyligt!

“Løb som eliten” er en rimelig letlæselig bog, der forklarer i letforståelige termer, hvorfor det fysiologisk giver mening at træne ved lav intensitet i hovedparten af træningen, men – efter min mening – vigtigst af alt så indeholder den træningsplaner fra 5 km til maraton. Der er et 12 ugers grundtræningsprogram til maraton (og halvmaraton), og efterfølgende et 15 ugers specifikt program op til selve konkurrencen. Med Copenhagen Marathon den 22. Maj burde jeg havde startet min træning i begyndelsen af November. Af en eller anden grund forestillede jeg mig, at ca. 4 måneder måtte være nok (Og fik først fingre i bogen i begyndelsen af December). Noget der set i bakspejlet var helt tosset – specielt når nu jeg fra November til og med December kun havde løbet knap 140 km – i alt!

Når man skal træne efter Hechmann’s plan laver man en løbetest på 10 minutter og en på et time. Begge tests går simpelthen ud på at løbe længst muligt på tid. Når det er gjort kan man udregne sine træningszoner, som er grundlaget for hele træningsplanen. Træningsplanerne indeholder træning 7 dage om ugen, men det ens eget ambitionsniveau, der sætter barren. Jeg besluttede mig for, at 4 dage om ugen var realistisk – resten af ugen skulle jo også hænge sammen. Da jeg begyndte træningen i Januar havde jeg ikke løbet meget i perioden op til, så jeg besluttede mig for at starte blødt ud med 4 uger, hvor jeg trappede op – og i øvrigt kun havde 3 træningspas om ugen. Så min maraton træning bestod af i alt 19 uger, der var skemalagt i Excel ned til mindste detalje (hvis det har interesse at se, hvor nørdet jeg har været, kan min plan og resultater findes her).

Der er en mening med galskaben!

Nu har jeg af åbenlyse grunde ikke tidligere erfaring med maraton træningsplaner, så jeg har ikke det store sammenligningsgrundlag. Men jeg kan ikke andet end anbefale at prøve Hechmann’s tilgang af. Det kan i begyndelsen virke meget formålsløst at skulle løbe så langsomt, som planerne siger – men der er en mening med galskaben. Jo bedre ens krop er til at forbrænde fedt, jo mere udholdende er man – og fedtforbrænding sker kun ved relativ lav intensitet. Hvis jeg skal pege på en negativ side af denne træningsform, så er det at resultaterne er forholdsvis længe undervejs – minimum 16 ugers grundtræning ifølge Hechmann. Potentialet for en halvslatten løber som mig, der aldrig har brugt tid på de lange rolige ture, er dog ikke små – så med udsigt til at kunne kalde mig maratonløber gik jeg i gang.

Når alt kommer til alt, så er det jo bare en lang løbetur!

Nu er de 19 uger (og lidt til gået) og ja det var hårdt, og nej det var ikke altid lige motiverende at stå tidligt op og trække i løbetøjet i minus 5-6 grader – men resultatet er ikke til at diskutere. Jeg har aldrig været i bedre form, jeg har flyttet mig helt utroligt meget som løber og jeg er stolt af at kunne sige, at jeg har gennemført et maraton. Hvis du er motionsløber, der overvejer om halvmaraton eller maraton er noget for dig, så kan jeg kun anbefale at tage udfordringen op. Når alt kommer til alt, så er det jo bare en lang løbetur, som man kan træne sig op til at gennemføre, hvis man er villig til at investerer tiden – hvor meget afhænger af udgangspunktet og ambitionerne.