Mørkeløb og DHL Stafet

Sommeren er ved at være overstået, det kan man kende på to ting; DHL Stafetten løber af stablen i de større byer landet rundt og solen går tidligt ned og sent op. Joh det er ved at være efterår – og selvom vi nyder godt af en sjældent varm September, så kan vi ikke undgå at mærke det. Det er en tid, hvor det er nemt at bilde sig selv ind, at man næsten ikke kan nå at løbe “For det bliver jo snart mørkt”. Men det er jo egentligt noget pjat, en god pandelampe og en refleksvest er alt, hvad der behøves for at mane undskyldningerne til jorden. Det er midt September og tid til en update her på bloggen.

DHL Stafetten er efterhånden en kending for mange løbere, ja faktisk også mange der stort set ikke løber til dagligt. Sidste år løb mere end 200.000 med og lur mig om ikke tallet er højere i år. Langt de fleste deltager sammen med kollegaer og nyder en dejlig aften med lidt kollegial konkurrence og god stemning. På Telenor er DHL stafetten en fast tradition, som i år nåede nye højder med deltagelse fra over 200 medarbejdere i Aalborg. Vi har haft et par interne konkurrencer på Endomondo, hvor det gjaldt om at tracke flest løbe-minutter frem imod DHL, jeg kunne den sidste dag i udfordringen se, at jeg kunne snige mig ind på førstepladsen, hvis bare jeg lige nappede 1 time og 25 minutter i stedet for den 1 time, som planen ellers sagde. Det kunne mit konkurrence-gen ikke stå imod, nok siger jeg, at jeg primært er konkurrencemenneske imod mig selv, men jeg ér trods alt konkurrencemenneske!

En halv-sen aftensmad kombineret med en solnedgang omkring kl. 20.30 gjorde, at jeg for første gang i meget lang tid måtte ty til pandelampen. Det var ikke fordi, at det var lysten specielt, der fik mig ud af døren, men som det nogle gange er, så blev det en helt fantastisk tur. Jeg skulle have løbet 20 min Ae1, 20 min MT og 20 min Ae1, men skruede det op til 30 min Ae1, 25 MT og 30 min Ae1, så tiden kom til at passe. Jeg bor – stort set – ude på landet, så det er småt med gadelamper, og jeg fandt hurtigt mig selv indesluttet i en bobbel af mørke kun med de 122 lumen fra min Asivik H Super pandelampe til at lyse vejen op. Efter ca. 20 minutters løb rendte mit headset tør for strøm (Ja jeg løber med musik i ørene, men ikke højere end jeg kan høre trafikken) – og følelsen af at være alene med sine tanker blev mærkbart forstærket. Det er lyder nok lidt banalt, men at løbe på en øde landevej i mørke i lyskeglen fra pandelampen er ikke en oplevelse, man skal undervurdere. Man skal selvsagt tænke sig om, lad være med at vælge en stærkt befærdet vej, sørg for at have en reflekvest på og at der er strøm på din pandelampe til hele turen. Jeg har desuden ofte lys på den ene arm, i form af sådan et fleksibelt armbånd fra Biltema, sådan at der er noget, der lyser imens det bevæger sig. Jeg kunne med tilfredshed konstatere, at jeg nu lå på førstepladsen i vores interne konkurrence – og var klar til at give den gas dagen efter.

DHL har i flere år været tidspunktet, hvor jeg har testet formen på de magiske 5 km af. Målet har de forgangne år været at komme under 20 (4 min/km), men det er aldrig lykkedes – jeg har været tæt på, men aldrig helt dernede. Jeg har tidligere på sommeren været nede på omkring 19.30 minutter, så i år var der ingen undskyldning.
Der er heldigvis flere løbetosser på Telenor, så jeg fik sneget mig på et hold, der tidligere har været placeret helt i toppen på dagen. Jeg skulle løbe som 5. og sidste løber og var top opsat på at sætte en god tid. Med depechen i hånden kæmpede jeg mig ud af boksen og ud på ruten. Planen var, at holde 3.50/km så langt så muligt vel vidende, at det nok ikke var muligt at holde hele vejen. Ruten i Aalborg er rimeligt flad, den største stigning er over togbanen, som skal forceres 2 gange – til gengæld er der rimeligt mange sving.

Ruten er den samme hvert år, så jeg havde i mit hoved brudt den op i flere etaper, sådan at jeg hele tiden havde delmål at fokusere på; først over banen, så rundt i villakvarteret, så retur over banen, nu var der 7-800 meter let ned af bakke, rundt under broen, ind i Kildeparken nu 700 meter igen, så forbi vores telt og derefter give det sidste og ind i mål. Hele vejen kunne jeg på uret se, at jeg havde holdt en fin tid – og ganske som forventet lidt langsommere på de sidste km. Da jeg kom i mål kunne jeg med stor tilfredshed se, at jeg havde nået mit mål. Ja ikke bare det, jeg havde slået det markant – faktisk havde jeg skåret 40 sekunder af min bedste 5 km tid. Uret meldte om en 5 km tid på 18.41 – altså 3.45/km og dermed væsentligt bedre end jeg havde troet muligt. Det viser med al tydeligthed, at min træning har båret frugt – også på de kortere distancer selvom det har været målrettet halv og fuld maraton. Og jeg er på ingen måde atletisk, jeg har stadig nogle kilo for meget, og jeg har stadig en fedtprocent på ca. 20, så der er forsat en masse at arbejde med – og det kommer der fokus på i de kommende uger.
Men i weekenden står den på ren løbe hygge sammen med ca. 21.500 andre løbetosser til CPH Half, hvor fokus bliver på oplevelsen frem for sluttiden. Jeg har en aftale med min gode kollega Peter om at være hans personlige fartholder med en hastighed på omkring 4.35-4.40/km – hvilket placerer os i mål et sted imellem 1.36 og 1.39. Jeg kan følges via live tracking med nummer 12832, starten går søndag den 18/9 kl. 11.15. Løbsberetning følger naturligvis imiddelbart efter 🙂