Paris tur/retur i løbesko!
2400 kilometer – eller hvad der svarer til at køre fra København til Paris og tilbage igen – har jeg tilbagelagt i løbesko i 2017. Når jeg tænker på det på den måde, så virker det jo helt fjollet at løbe så langt. Nej så lyder det straks meget bedre, at sige 200 kilometer om måneden – det er jo kun fra Aalborg til Fredericia. 2017 har budt på mange gode løbeoplevelser, den bedste uden tvivl da jeg løb mit andet marathon i København, men året har også budt på skader og frustrationer over manglende motivation. Traditionen tro er det blevet tid til et kig tilbage på året, der er gået – og et kig på hvad 2018 kommer til at byde på!