Menu

juleløb

header2

Nu som ultranisse!

Lørdagens vigtigste information meldte sin ankomst under aftensmaden med en stille vibration på uret. “Kære Ultranisse, Så er det lige om lidt vi skal mødes til årets vildeste (jule)ultraløb. Vi mødes kl. 05.30 med race start kl. 06.00”. Avs det var tidligere end forventet! Cut-off time var oplyst til 8½ time og afslutning kl. 15.30, så jeg regnede med, at vi skulle starte kl. 07.00 – men med et løb, der er inspireret af “The Barkley Marathons”, skal man ikke tage noget for givet. Det blev heller ikke sidste gang denne weekend, hvor arrangørerne overraskede os. Juleløbet Skamling – Det Ægte Juleeventyr er overstået, Peter og jeg kom igennem og kan nu bryste os af titlen som ‘Ultranisser’!

Mere

Copenhagen marathon 2016-2018

En løbers bekendelser

I dag for to år siden kunne jeg for første gang kalde mig marathon finisher, det er også to år siden, at jeg lå på en båre ved samaritterne og mærkede, hvor ganske fantastisk ubehageligt det er, når kroppen er voldsomt dehydreret. Som jeg lå der – ja faktisk også resten af dagen hvor jeg havde det jævnt dårligt – forsvor jeg, at jeg nogensinde ville løbe et marathon igen. Sådan gik det ikke, og jeg vendte tilbage til gerningsstedet i 2017. Jeg ville have revanche, for selvom jeg gennemførte – og faktisk kun 19 sekunder langsommere end mit mål – så følte jeg stadig, at København skyldte mig noget. København skyldte mig et godt marathon. Et marathon hvor man kæmper med sig selv, og presser sig selv, men alligevel har en fantastisk oplevelse hele vejen – og det var lige præcis, hvad jeg fik! For 10 dage siden vendte jeg tilbage for at løbe mit 3. marathon. Det blev en helt fantastisk fest, hvor al fokus på splittider og personligt ego blev tilsidesat. Det blev en fest iblandt de mest fantastiske mennesker fra Team Tvilling Nordjylland. Det fik mig til at reflektere over den udvikling, som jeg har gennemgået som løber – og som person.

Mere

new_year_01

2016 – et tilbageblik og et kig fremad

Det hele startede vel egentligt i 2015, da jeg besluttede mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i Københavns gader til maj 2016. Uden helt at ligge mærke til det, har det ændret mig som løber. Jeg er gået hen og blevet en fuldblods løbetosse, der nørder i træningsplaner, carbo-loading og energi gels. Der er ikke mange timer tilbage af 2016, så et kort tilbageblik på året set med en løbetosses øjne, er vel på sin plads.

Mit løbe-2016 blev skudt i gang den 11. januar, og 19 ugers træning kulminerede i mit første maraton, som jeg trods varme og dehydrering gennemførte i 3.30.19. Det var en – på trods af dehydrering – fantastisk oplevelse, og jeg blev inspireret til at begynde bloggen her, der den 13 juni så sin første post omkring min træning op til selvsamme maraton.Mere

halv-maraton-start

Julehygge med juleløb i Støvring

Man kan jo ikke sige december uden at sige jul – og hvis man er tilpas løbetosset, så kan man ikke sige jul uden at sige juleløb. Det var lige hvad Runners DK stillede op med i weekenden i Støvring. Runners DK kan fejre 2 års fødselsdag til årsskiftet, og er en af efterhånden mange løbefællesskaber, der er sprunget frem de seneste par år. Hos Runners DK er det sociale i højsædet, og kom naturligvis også til udtryk til juleløbet. Juleløbet i Støvring er et dejligt uformelt løb med distancer for alle (1.2 km (Børneløb), 5.3 km, 10.6 km og halv maraton). Løbet falder ikke helt i kategorien ‘Cannonball løb‘ i udtrykkets traditionelle forstand, men der er fx ikke tidstagning med chip, som ses til de større løb. Tilmelding har været mulig i mange uger, og forplejning bestod blandt andet af vand, varm kakao, kage, slik, frugt, Red Bull og cola – næh der manglende bestemt ikke noget for at skabe en hyggelig julestemning blandt de knap 300 løbere denne søndag formiddag.Mere

dare6

Sådan lokker du løbetossen væk fra asfaltens trygge rammer!

Vi drenge er nemme at lokke med til noget, vi ellers normalt er fornuftige nok til ikke at gøre. Som børn skulle der ikke mere end et: “Du kan/tør ikke!” til. Klip til næste scene, hvor Morten står på den højeste rampe i skaterhallen. Nøj den sætning har kostet mange hudafskrabninger og forstuvede håndled igennem min barndom/teenagesår. Hos de fleste af os vinder fornuften dog oftere og oftere, i takt med at vi bliver ældre. Men tag ikke fejl, vi kan sagtens lokkes – det er bare et spørgsmål om at servere maddingen rigtigt! Normalt anser jeg mig selv for at være en relativt ‘fornuftig ung mand’, som mine bedsteforældres generation ville have sagt. Men så er det lige det her med løb, hvor jeg er utrolig nem og bliver ‘lokket’ af en indre stemme, der siger: “Kunne det ikke bare være mega fedt at gennemføre det her. Ja jeg ved godt, du måske ikke er helt klar, men så løber du bare lidt langsommere, så går det nok!” Klip til næste scene, hvor Morten melder sig til et ultra trail løb om mindre end en måned!Mere