Menu

Maraton

new_year_01

2016 – et tilbageblik og et kig fremad

Det hele startede vel egentligt i 2015, da jeg besluttede mig for, at jeg skulle løbe mit første maraton i Københavns gader til maj 2016. Uden helt at ligge mærke til det, har det ændret mig som løber. Jeg er gået hen og blevet en fuldblods løbetosse, der nørder i træningsplaner, carbo-loading og energi gels. Der er ikke mange timer tilbage af 2016, så et kort tilbageblik på året set med en løbetosses øjne, er vel på sin plads.

Mit løbe-2016 blev skudt i gang den 11. januar, og 19 ugers træning kulminerede i mit første maraton, som jeg trods varme og dehydrering gennemførte i 3.30.19. Det var en – på trods af dehydrering – fantastisk oplevelse, og jeg blev inspireret til at begynde bloggen her, der den 13 juni så sin første post omkring min træning op til selvsamme maraton.Mere

Egonolsen

Jeg har en plan…

Min plan involverer hverken gummihansker eller stetoskoper, der er ingen Franz Jäger pengeskabe og det kan næppes kaldes ‘kuppet over alle kup’. Men måske den alligevel har lidt til fælles med Egon Olsens planer. Den indeholder i hvert fald nøje planlagte tidsplaner, udvalgt tøj og generelt mange grundige overvejelser. Den indeholder også ting som Skyr, Carbo-loading og 32Gi Chews, som jeg ikke umiddelbart forestiller mig, at Egon ville inkludere i sine planer. Med lidt over en uge til, er det på tide at få styr på planen for dagene op til Copenhagen Marathon, men vigtigst af alt for selve dagen og løbet.Mere

Hoka arahi

Klar eller ikke klar – dét er spørgsmålet!

Indrømmet! Den kommende tid vil bloggen nok i overvejende grad komme til at være lidt ensporet omkring marathon. Det er ét af tre løb i 2017, som betyder mest for mig. 130 timers løbetræning siden Salling Halvmarathon i november har været rettet imod Copenhagen Marathon. Nu er der mindre end tre uger til at resultatet af træningen kan ses i form af seks tal parvis opdelt med kolon imellem. Det vil gøre mig stolt og glad, hvis der står 03:09:59 eller mindre, men er jeg klar – og er det realistisk?Mere

TTNtraening

Nye udfordringer i sigte

2017 kommer til at byde på en masse kilometer i løbeskoene, det er der vel egentligt ikke noget nyt i!? Men lidt nyt er der alligevel under solen, jeg har nemlig fået fornøjelse af at blive løber i Team Tvilling Nordjylland. Indtil nu har min træning mest af alt været alene, og det bliver der faktisk ikke ændret så meget på, men et par gange om måneden kommer jeg til at træne sammen med de skønne mennesker fra Team Tvilling Nordjylland (TTN). Men det er ikke den eneste udfordring, der er i sigte. Der er jo en personlig rekord på både halv og fuld maraton, der skal forbedres, og så lige mit første ultra maraton på 50 km, der skal løbes. Træningsplanen er opdateret, og året er skemalagt med nærmest tysk disciplin, så 2017 kan bare komme an!Mere

Start

Et hundrede og en komma otte to ni

Lørdag den 2. juni har det seneste halve år har været en dato, som jeg har glædet mig helt ubeskriveligt meget til – og på én og samme gang også har frygtet lidt. På årets anden sommer dag ifølge kalenderen – hvad end det så måtte betyde denne sommer – ville jeg stille til start til den største fysiske udfordring, jeg nogensinde har udsat mig selv for; at løbe så langt så muligt på 12 timer. I takt med at juni kom tættere på blev det mere og mere konkret, hvad det var, som jeg havde meldt mig til – og en snigende bekymring blandet med en stor del ‘forventningens glæde’ begyndte at brede sig i kroppen. Var jeg mon klar? Hvordan ville det være, at løbe på den kun 1,987 kilometer “lange” rundstrækning? Ville jeg kunne svinge mig selv mentalt op til at forsætte i alle 12 timer? Nu er det ovre, trætheden i benene er ved at være på retræte og tæerne er knap så ømme – det er blevet tid til løbsberetningen fra mit første 12 timers løb, hvor 24 Timer Ved Havet leverede fantastiske rammer for en super dag i løbesko.

Mere

AmsterdamMarathon

Først Amsterdam, så resten af verden!

Januar bringer for mig altid en følelse af fornyet energi og stor optimisme omkring de mål og milesten, som året kommer til at byde på. For nogen drejer det sig om det ‘evigt tilbagevendende nytårsforsæt’ om at leve lidt sundere og motionere lidt mere. Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt har praktiseret at have nytårsforsætter, men årsskiftet bringer alligevel en form for naturlig afslutning på en træningssæson og starten på en ny. Så når nytårsklokkerne har lydt, de sidste raketter er skudt af og champagnen er drukket, så starter en frisk træningsplan, der er målrettet imod de mål, som året skal byde på. I år er ikke meget anderledes. Ganske som de foregående år har jeg brugt noget tid på at overveje, hvad jeg gerne vil med mit løb, og hvilke løb der skal være mine primære mål. Det er ingen hemmelighed, at jeg er på et punkt, hvor jeg er mere ‘tændt’ af tanken om at løbe ultraløb og marathons end af at løbe en hurtig(ere) halvmarathon – og det kommer mit 2018 løbeår i høj grad til at afspejle.Mere

Startnummer

Dagen før dagen…

Det er en af de dage, jeg har det lidt ambivalent med. Den er super vigtig, fordi jeg for alvor skal være ‘fornuftig’, i alt hvad jeg foretager mig – og lad mig bare være ærlig, det falder mig ikke altid lige naturligt. Lad nu være med at trave byen tynd og lege turist. Sørge for at drikke rigeligt igennem hele dagen. Spis det rigtigt – og ikke for meget af det. Få styr på de sidste ting omkring påklædning, og transport, så det hele er klar til søndag. På den anden side er den her dag bare så meget til overs! Den skal bare overstås, så det kan blive søndag morgen. For søndag morgen er velkendt og alt har sin plads. Rutinen tager over; jeg står op, tager et bad, spiser min morgenmad, inden jeg tager løbetøjet på og begiver mig af sted imod startlinjen. Om mindre end 24 timer har forløsningen indfundet sig, om mindre end 24 timer vil det stå klart om målet er nået. Jeg føler mig som et barn juleaftensdag, der næsten ikke kan være i kroppen af spænding – og det er præcis sådan, det skal være!

Mere

HappyGirl

Fra 150 til marathon

Hun er en af de mest inspirerende løbere jeg har mødt. Når man ser hende – som vi løbere jo ofte er – iklædt stramtsiddende løbetøj, ligner hun enhver anden frisk løber i tyverne, men den sort/hvide cammo trøje og de lange sorte tights gemmer på en historie. En historie om beslutsomhed og en viljestyrke som jeg er fuld af beundring over. For knap 2½ år siden vejede hun 150 kilo – på søndag løber hun sit første marathon til Copenhagen Marathon. Her er historien om Astrid, der uden besvær løber i pace 5.10/km og svarer uddybende på alle mine spørgsmål om hendes vægttab, om tankerne om det første marathon – og naturligvis hvordan hun på så kort tid er blevet klar til at løbe marathon.

Mere

Amsterdam marathon 3 days to go

It’s raceweek baby!

Det at løbe marathon fylder meget i mit hoved for tiden. Måske det fylder lidt mere, end hvad godt er? Jeg er jo bare en gennemsnitslig motionsløber, der gerne vil bevise overfor mig selv, at jeg kan løbe en given distance indenfor en fastsat tidsramme. Vel og mærke en tidsramme, jeg selv har bestemt mig for. En tidsramme der er himmelråbende ligegyldig, for når alt kommer til alt, så er der jo ikke noget på spil. Intet ændre sig i verden på søndag – uanset om det tager mig 2 timer og 59 minutter eller 3 timer og 1 minut at komme i mål. Det betyder ikke en skid, og alligevel betyder det en hel masse – i hvert fald i mit hoved. Det er race week, og inden længe går starten til årets løb for mig!Mere

header2

Nu som ultranisse!

Lørdagens vigtigste information meldte sin ankomst under aftensmaden med en stille vibration på uret. “Kære Ultranisse, Så er det lige om lidt vi skal mødes til årets vildeste (jule)ultraløb. Vi mødes kl. 05.30 med race start kl. 06.00”. Avs det var tidligere end forventet! Cut-off time var oplyst til 8½ time og afslutning kl. 15.30, så jeg regnede med, at vi skulle starte kl. 07.00 – men med et løb, der er inspireret af “The Barkley Marathons”, skal man ikke tage noget for givet. Det blev heller ikke sidste gang denne weekend, hvor arrangørerne overraskede os. Juleløbet Skamling – Det Ægte Juleeventyr er overstået, Peter og jeg kom igennem og kan nu bryste os af titlen som ‘Ultranisser’!

Mere

Load More