21,1 km i “Lydens by” – Run to the Beat 2017 is a wrap

Bliver du aldrig træt af at løbe på asfalt Morten? Joh måske en dag – men jeg er ikke kommer dertil endnu. Det er nu ikke helt et tilfælde, tro det eller ej men jeg forsøger faktisk at vælge løb, som har lidt unikt at tilbyde. Det kan være en tur på en landingsbane midt om natten, en løbefest med næste 20.000 deltagere, en tur under (Og over) Limfjorden – eller noget helt andet. I forrige weekend var det Struer, der havde indbudt til en hyggelig dag med løb i musikkens tegn. Programmet bød på løb med distancer fra 5 km til halvmarathon – og efterfølgende koncert med “Gulddreng”, “Lis Sørensen” og “Dúné”. Da Run to the Beat kom på min radar, tænkte jeg først, at det lød meget fedt, men også at den efterfølgende musik var ikke var noget, som jeg havde en større interesse i. Beslutningen om at deltage blev dog lidt nemmere at tage, da jeg fik tilbudt et startnummer til løbet – og så skulle man da være et skarn, hvis ikke man lige kunne løbe en halvmarathon sådan en lørdag…

Mere