Skip to content

Limited Winter Edition Run O’Clock

Tilmelding

Tilmeldingen er lukket da alle pladser er afsat 😉

Så er den her; Limited Winter Edition Run O’Clock

For de hardcore løbetosser, der ikke er bange for mørke, våde fødder og røde kinder!

Den 22. januar kl. 8.00 sætter 25 friske løbere af sted fra Vedstedskovhus ud imod Ravnkilden, hvor de løber op fra kilden og retur imod Rebild Porten for til sidst at ende tilbage ved madpakkehuset. Friske og klar til endnu en omgang – Backyard Ultra-style!

Winter Edition er et ‘backyard ultra’-inspireret løb for dem, der ikke er bange for sne, sjap, kulde og mørke.

Løbet afvikles efter ’Backyard Ultra’ konceptet, hvor ruten på 6,7 km skal gennemløbes på maks. 59 minutter og 59 sekunder. Hver klokketime starter vi forfra på en ny omgang. Det skaber en helt særlig dynamik i løbet, hvor det er ikke handler om at komme først, men i stedet om at kunne blive ved time efter time.

Den eneste pause du får undervejs er tiden fra at du kommer i mål og til næste omgang starter. Dvs. løber du omgangen på 50 minutter, så kan du flotte dig og holde 10 minutters pause inden det går løs igen.

Så længe du når rundt indenfor en time må du blive ved – og de sejeste af deltagerne kan hænge en medalje på over 60 cm om halsen til slut lørdag aften.

Lidt om det praktiske

Bemærk: Da løbet ikke er last man standing er der naturligvis heller ikke Silver Ticket til dette løb! Det er der derimod til August, hvor Run O’Clock Backyard Ultra afholdes 🙂

Løbet skydes i gang kl. 08.00, hvor 25 deltagere sendes ud på ruten, der går af skovstier, lidt singletrack og en smule asfalt – men hey til Big Dog’s Backyard Ultra starter trail-loopet også på asfalt 🙂

Der vil være ca. 130 højdemeter per omgang, ingen tekniske passager og kun enkelte trapper, der forceres opad.

I startområdet ved madpakkehuset vil der være overdækket rum, hvor deltagerne kan have deres eget depot  og skiftetøj – lige ved siden af startboksen. Såfremt vejret tillader det, vil der dagen igennem være gang i bålet, så det er muligt at varme sig lidt imellem omgangene.

Deltagerne skal selv medbringe depot, der vil være adgang til vand og mulighed for at oplade pandelamper. Jeg sørger for lidt forskelligt lækkert dagen igennem, men dette må beregnes som “ekstra” og ikke et decideret depot.

Der er ét toilet i forbindelse med madpakkehuset. Der sættes ikke yderligere toiletter op, så hvis du allerede nu ved, at det bliver en udfordring, så vent evt. til August, hvor det fulde setup bliver kørt i stilling 🙂

Det får du

Startgebyret er 150 kr. og for det får du:

  • En helt unik løbeoplevelse i noget af Danmarks smukkeste (og også lidt kuperet) natur
  • Personlig medalje der viser, hvor mange omgange du har løbet
  • Startnummer
  • Markeret rute
  • Super lækker soft cup fra Triatland
  • Overdækket camp område med hyggelig stemning og god trail-karma

Deltagerliste

StartnummerNavn
70Henrik Pedersen
71Lars Riis
72Claus Milland Harndahl Schmidt
73Henrik Dohn
74Kim Lassen
75Rasmus Mikkel Bøttcher
76Martin Tornøe-Møller
77Reino Rasmussen
78Theis Sommerset
79Thomas Ingstrup Lund
80Niels Mose
81Pernille Wissing
82Stine Kalsmose Jakobsen
83Thomas Bergholt Madsen
84Søren Quistgaard
85Michael Larsen
86Sam Brown
87Ole Jakobsen
88Jonas Hammer Vandborg
89Henrik Lisbygd
90Christina Møller Nielsen
91Søren Møller
92Niels Skibsted
93Christoffer Løvborg
94Peter Vestergaard