Ny træningsplan og nye sko…
Den 6. november afholder Aalborg Atletik & Motion Salling halvmarton, hvor ruten er flad og med potentiale for en ny personlig rekord. Jeg har længe gerne ville under 1½ time på distancen, men har måtte erkende, at 4:16/km ikke har været muligt at holde hele vejen. Men nu skal det altså være, og som jeg skrev om tidligere, så er planen lagt. I mandags var det så, at jeg skulle begynde at føre planen ud i verden – men ferietid og en planlagt surftur til Malmö i weekenden har gjort, at jeg har måtte gå lidt drastisk til værks.
Jeg har altid været dybt imponeret over de løbere, som bare kan løbe langt (og hurtigt) hver eneste dag. Der er ingen tvivl om, at det ikke er noget, de er kommet til over natten (Ok måske nogle enkelte er), men vi kommer ikke udenom, at løb giver en belastning, der kræver restitution. Derfor har jeg også – så vidt muligt – begrænset antallet af dage, som jeg har løbet i træk. Da jeg trænede imod maraton, havde jeg 2 dage i træk om ugen, hvor den ene var den lange (langsomme) tur, der ikke er så fysisk hård, som fx et intervalpas. Det var ok, men den efterfølgende hviledag var nu kærkommen. I denne weekend skal jeg til et større kitesurfing stævne i Malmö (Red Bull battle of the Sund) hvor løb overhovedet ikke er på programmet. Med tre dage ude er der jo ikke andre muligheder, end at tage alle fire træningspas lige efter hinanden.
Mandag bød på stigningsløb og 4 x 1500 meters intervaller i 4:15, som er målsætningen på halvmaraton, det blev til i alt 14 km. Tirsdag var Aerob dag, så altså et pas, hvor jeg kun lige knap kom over mit maraton tempo – i alt knap 11 km. Onsdag var hård – det indrømmer jeg blankt – efter knap 6 km i varierende tempo var det tid til 8 x 600 meter i 4:08 (At de endte i 3:50 gjorde det nok ikke bedre) og derefter hjem. Torsdag og ugens sidste træningspas var ikke overraskende en lang (langsom) tur på 14 km. Det kan virke fjollet, at halvdelen af passet foregik i jog (5:45), men hele planen med denne træningsform er netop at træne fedtforbrændingen og det sker altså ved lav intensitet.
De to sidste træningspas i denne uge var iført mine nye Asics Cumulus 17, med 1000 km i løbet af resten af året så holder mine Asics Nimbus kun til ca halvdelen, inden de står for en udskiftning. Det kan være lidt af en jungle at finde en sko, der passer – og lige så let at købe nye, når det er lykkedes. Asics passer rigtig godt til mine lidt brede fødder og Nimbus er deres “top-sko” til de lange distancer, så det blev valget til maraton – og den er altså super lækker. Desværre er den ikke så tit at finde på tilbud, men Cumulus – der er lillebroderen – kan derimod ofte findes til en skarp pris. Det er en rigtigt god mængde-sko, som jeg brugte til langt størstedelen af mine træningspas imod maraton, så de næste 1500 km bliver skiftevis i dem og mine Nimbus.