Julehygge med juleløb i Støvring

Man kan jo ikke sige december uden at sige jul – og hvis man er tilpas løbetosset, så kan man ikke sige jul uden at sige juleløb. Det var lige hvad Runners DK stillede op med i weekenden i Støvring. Runners DK kan fejre 2 års fødselsdag til årsskiftet, og er en af efterhånden mange løbefællesskaber, der er sprunget frem de seneste par år. Hos Runners DK er det sociale i højsædet, og kom naturligvis også til udtryk til juleløbet. Juleløbet i Støvring er et dejligt uformelt løb med distancer for alle (1.2 km (Børneløb), 5.3 km, 10.6 km og halv maraton). Løbet falder ikke helt i kategorien ‘Cannonball løb‘ i udtrykkets traditionelle forstand, men der er fx ikke tidstagning med chip, som ses til de større løb. Tilmelding har været mulig i mange uger, og forplejning bestod blandt andet af vand, varm kakao, kage, slik, frugt, Red Bull og cola – næh der manglende bestemt ikke noget for at skabe en hyggelig julestemning blandt de knap 300 løbere denne søndag formiddag.

Ruten er en 5,3 km rundstrækning overvejende på stisystemer i Støvring by. For dem der ikke er 100-meter mester i Støvrings anatomi, kan jeg afsløre, at ruten indeholder et par gode stigninger. Faktisk er der 75 højdemeter per omgang og dermed ca. 300 højdemeter på halv maraton distancen, så der er rigeligt mulighed for at få pulsen op. Dorte og Nikolaj skulle løbe en enkelt omgang, og jeg snuppede en halv maraton, som erstatning for denne uges lange langsomme tur. I år var der forskudt starttid, sådan at halv maraton blev sat i gang en times tid før de øvrige distancer, og vi ville derfor alle tre være færdige nogenlunde samtidig. Selvom det jo mest er for hyggens skyld, så kan jeg ikke lade være med at blive grebet af mit konkurrencegen, så jeg stod op i god tid og spiste det sædvanlige morgenmåltid – ligesom jeg har gjort det til løb, hvor der skulle sættes personlig rekord.

I startområdet var der en rigtig hyggelig steming, hvor julemanden delte godter ud til børn og barnlige sjæle. Jeg hilste jeg på Thomas fra 9000running og Kristian, der var fartholder til Salling Halv maraton, og sludrede lidt om løst og fast. Thomas er ramt af en småskade, så han endte med at springe helt over, noget der tydeligvis ikke passede ham, men skader har det jo med ikke bare at gå væk af sig selv.

Jeg havde ikke planer om at løbe mig selv helt ud, men heller ikke at det bare skulle være det langsomme pas, som træningsplanen egentligt sagde. Så jeg besluttede mig for, at et sted imellem 4.20 og 4.25 måtte være passende. Da vi blev talt ned og starten gik, kunne jeg ret hurtigt se, at det ikke var det samme felt af super hurtige løbere, som der har været til de andre halv maraton’s. Efter den første kilometer – igennem det grønne område og op af Grandgårdsvej – lå jeg overraskende fint placeret som nummer fire. Det var her, at mine tanker omkring en relativ rolig tur blev kasseret til fordel for en mulige placering i toppen. Jeg havde snuppet en IsoGel et kvarters tid før start og havde tre ekstra med, så jeg var fint dækket ind. Man kan jo sagtens løbe distancen under normale vejrforhold uden at gå amok i energi barer, gels, væske, og jeg skal komme efter dig. Men jeg må også indrømme, at jeg godt kan mærke at mine forudsætninger for at præstere bliver bedre, når jeg sørger for at indtage energi regelmæssigt igennem de længere løb.

Efter det lige stykke på Vester Primærtvej – som vel egentligt er den eneste del af runten, der ikke enten går op eller ned – og ind af Mastruphøj kom rutens første nedstigning. Det er dog en rimelig kort fornøjelse, for det går rimeligt stejlt nedad, og umiddelbart derefter er det op af bakke i 500 meter. Men når det går op, så går det også ned igen – og det er faktisk en meget præcis beskrivelse af hele ruten. Nede ved Over Bækken gik det op imod rundkørslen ved Højdedraget, denne bakken kender jeg og har løbet mange gange på mine træningsture. Den er ikke så lang, og stigningen er til at overkomme, hvis man ikke ligger alt for hårdt ud. På toppen ved rundkørslen kom vi ind på stisystemet igen, og kunne (igen) hvile benene ned af bakke inden Mastrup søerne blev rundet, og start/mål området kunne kunne ses.

Dorte og Nikolaj stod klar med high-fives da jeg løb igennem og videre ud på anden tur. På anden omgang fik jeg et opmuntrenede tilråb om, at jeg lå som nummer tre. Det kunne jeg ikke få til at passe, da jeg ikke havde overhalet nogen, og var ret sikker på, at jeg havde tre skarpe løbere foran mig, men det motiverede mig under alle omstændigheder til at forsætte i det gode tempo. Anden gang i målområdet nåede jeg lige at high-five Dorte, inden det gik ud på tredje omgang. I løbet af tredje omgang fik jeg endnu et par gange af vide, at jeg lå fint placeret som nummer tre, så jeg begyndte så småt at tro på det.

Da jeg ramte målområdet for tredje gang, var det rimeligt affolket. 10,6 km holdet var sendt af sted ca. syv minutter tidligere og dermed pænt ude på ruten. Dorte, Nikolaj og de øvrige løbere på 5,3 km ruten var sendt af sted kun et par minutter før, og jeg mødte dem på det grønne område ved Grangårdsvej. Der var lidt tæt af mennesker, men hvad gør det, når der er skøn stemning og godt humør. Fjerde omgang var uden tvivl den hyggeligste, da der var løbere ude på hele ruten. De foregående havde jeg løbet stort set alene, ikke at der er noget i vejen med at løbe alene, det gør jeg jo til hverdag, men til løb er det nu sjovere, hvis der er andre at dele oplevelsen med. Der var en fantastisk opbakning fra de løbere, som jeg passerede rundt på ruten, så inden længe kunne jeg se Mastrup søerne, og tempoet fik et nøk de sidste 500 meter ind i mål. Min officielle tid blev 1.29.50, og rakte til en tredjeplads – det er jeg super godt tilfreds med ruten taget i betragtning. Det viste sig, at en af de skarpe løbere foran måtte udgå.

Da jeg havde fået vejret igen og lidt væske indenbords,var det tid til at holde øje med Dorte og Nikolaj, der snart måtte komme i mål også. Dorte havde været småsyg, så det passede meget godt, at hun skulle løbe sammen med Nikolaj, der for første gang skulle prøve kræfter med 5 km. Både Dorte og jeg var spændte på, hvordan det ville gå. Nikolaj ligner vist mig ret meget som barn, og sport er ikke altid det mest spændende, men Dorte har haft ham med ude på et par løbeture, de weekender han er hos os. Og de seneste gange har han kunne løbe lidt over 3 km uden at gå, så udgangspunktet var jo rigtigt fint. Jeg gik ned til søerne et par hundrede meter fra mål, og inden længe kunne jeg se dem smilende komme imod mig.

Da de havde passeret mig, skyndte jeg mig retur til mål, så jeg kunne heppe dem ind. Nikolaj havde løbet hele vejen – med god opmuntring fra Dorte, og de kom begge syngende ind på opløbsstrækningen. Da der ikke var luft til både at synge og sætte en sprint ind, delte de opgaverne, Nikolaj sprintende i mål, imens Dorte sang julesang. De kom i mål på lige knap 41 minutter, flot løbet! Jeg ved ikke, om det var far eller søn, der var mest stolt, men jeg synes, det er super flot løbet af ham!

Eventet sluttede med præmieoverrækkelse til top tre herre og damer indenfor de tre distancer. For første gang i min ‘løbe-karriere’ endte jeg på podiet med min tredjeplads. Det betød, at jeg løb med en af de eftertragtede Runners DK krus, og en måneds gratis træning i MyHeart Fitness i Svenstrup. I den bedste sociale ånd, som er kendetegnet ved Runners DK, så var der mange flotte præmier, som blev uddelt ved lodtrækning. På den måde har alle en fair chance for at vinde uanset sluttid. Det er egentligt et koncept, som jeg synes er rigtigt fedt, løb er en sport for alle, og der er ingen grund til at gøre det alt for elitært. Jeg tror godt, jeg allerede kan sige nu, at vi i familien har fået en lille løbetradition, som vi kommer til at vende tilbage til hver jul.